AnbefaletPGA Tour stiller krav til dem, der spiller Saudi International

PGA Tour stiller krav til dem, der spiller Saudi International

PGA Tour har accepteret, at deres medlemmer spiller ugens store Asian Tour turnering i Saudi Arabien, men det er ikke uden modkrav, da man forpligter sig til at spille AT&T Pebble Beach Pro-Am de kommende år.

Som medlem af PGA Tour forpligter man sig til ikke at spille konkurrerende turneringer i uger, hvor der spilles på PGA Tour. Man kan dog søge om at få lov til alligevel, og det sker relativt ofte. Dog ikke i et omfang som vi nu ser det, men spillere som Tiger Woods er tidligere også blevet godt betalt for at spille på Europa Touren i bl.a. Mellemøsten, hvilket PGA Tour har accepteret.

En række store PGA Tour profiler heriblandt Dustin Johnson, Xander Schauffele, Bryson DeChambeau, Patrick Reed og Phil Mickelson er med i denne uges PIF Saudi International powered by SoftBank Investment Advisers på Royal Greens Golf, hvor der er seks fra top-20 på verdensranglisten og 20 fra top-50.

PGA Tour har opstillet følgende regler for at acceptere, at medlemmerne spiller Saudi International:

  • Spillere som har deltaget i AT&T Pebble Beach Pro-Am mindst én gang de seneste fem år har fået tilladelse ved at forpligte sig til at spille AT&T Pebble Beach Pro-Am mindst én gang de kommende to år (2023 og 24).
  • Spillere som ikke har spillet AT&T Pebble Beach Pro-Am mindst én gang de seneste fem år har fået tilladelse ved at forpligte sig til at spille AT&T Pebble Beach Pro-Am mindst to gange de kommende tre år (2023, 24 og 25).

AT&T Pebble Beach Pro-Am har historisk set et ganske stærkt felt, men ikke i år, hvor Patrick Cantlay, Jordan Spieth og Daniel Berger er de eneste tre fra top-20 på verdensranglisten. Med ovenstående regler vil feltet alt andet lige blive stærkere de kommende år.

PGA Tour har understreget, at tilladelsen til at spille Saudi International ikke skaber præcedens for fremtidige tilladelser. Man vil således næppe give tilladelser, hvis det skulle blive meget mere udbredt, at store profiler beder om tilladelse til at spille Asian Tour turneringer.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk