Sentry Tournament of Champions indleder som altid året på PGA TOUR, og i år har hele 39 af sidste års 40 vindere valgt at tage til Hawaii, inklusiv PGA Championship vinderen, Phil Mickelson, der for første gang i 21 år indleder kalenderåret på Hawaii.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Der er livegolf til natteravnene i den første uge i 2021, men som altid kan PGA TOUR streames når det passer én via GOLFTV’s app eller website, hvis tidsforskellen til Hawaii ikke harmonerer med dansk døgnrytme.

Alle majorvinderne fra 2021 er med, det samme er den olympiske guldvinder og FedEx Cup vinderen, ja faktisk er hele 39 af de 40 spillere, der vandt en turnering i 2021 til start i Sentry Tournament of Champions. Det betyder, at 16 af verdens 20 bedste er med, så der er masser af verdensranglistepoint på spil, og faktisk kan Collin Morikawa overtage førstepladsen fra Jon Rahm allerede i årets første uge.

Alle fire majorvindere fra i fjor er med, og faktisk er det første gang i 21 år, at Phil Mickelson tager turen til Hawaii, og selv om han er feltets alderspræsident, så kommer han ikke bare for at spille med, han kommer for at spille med om de sjove placeringer.

.
.

Der er i alt 16 ikke-amerikanere med, og det er rekord for turneringen. En af de ikke-amerikanere, der bliver spændende at følge, er Viktor Hovland. Hovland har taget sin mor med til Hawaii, men mere vigtigt, så kommer han med to sejre i sine to seneste starter. Hovland vandt Mayakoba i Mexico og Hero World Challenge på Bermuda, i oktober og november, og faktisk er ingen af hans fire PGA TOUR sejre vundet på det amerikanske fastland, så måske bliver det tre på stribe for den unge nordmand.

Sidste år vandt Harris English efter omspil med Joaquin Niemann, mens Justin Thomas, vinderen fra både 2017 og 2020 sluttede på tredjepladsen.

Husk, at hele turneringen kan ses på Eurosport 2, men ønsker man at se med uden reklamepauser og have muligheden for at se med når det passer én, så skal man se med på GOLFTV. Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Sentry Tournament of Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2
  • Torsdag (natten til fredag) den 6.1.: 00.00 – 04.00
  • Fredag (natten til) lørdag den 7.1.: 00.00 – 04.00
  • Lørdag (natten til søndag) den 8.1.: 00.00 – 04.00
  • Søndag den 9.1.: 22.00 – 02.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag. GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.