Lørdag den 30. april blev årets udgave af Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022 skudt igang. Den første af i alt 6 turneringer blev afviklet i godt samarbejde med værtsklubben Odense Eventyr GK, som tilmed havde sørget for fantastisk vejr og en veltrimmet bane.

PPT 2022 består i år af 6 afdelinger, hvor værtsklubberne bl.a. er udvalgt efter geografisk fordeling. Der er således planlagt 2 matcher i Jylland (Aaskov GK den 18/6 og Skive GK den 23/7), 2 matcher på Fyn (Odense Eventyr GK den 30/4 og Lange Sø GK den 9/7) samt 2 matcher på Sjælland (Værløse GK den 16/7 og Skovbo GK den 20/8).

Paragolf spillerne er inddelt i 2 rækker – A-rækken som er for spillere med hcp. lavere end 18,4 og de spiller slagspil netto, mens B-rækken er for spillere med hcp. 18,5 eller højere og her spilles der stableford. Der afvikles desuden en C-række for ledsagere, lokale klubspillere, venner og familie, men den tæller ikke med i PPT 2022.

I forbindelse med rækkeinddelingen fordeles spillerne udelukkende efter spillehandicap, dvs. at man ikke skelner mellem spillere med diverse fysiske handicap og spillere med et udviklingshandicap som f.eks. hjerneskade, autisme, CP eller lignede.

For at komme i betragtning til den endelige resultatliste skal man have deltaget i minimum 4 af de 6 matcher. Har man spillet 5 eller 6 matcher, så er de 4 bedste resultater gældende for den endelige placering.

.
.

Turneringen i Odense fik følgende vindere:

  • A-rækken: Troels Højbjerre, Helsingør GC i 73 slag netto
  • B-rækken: Annelene Z. Mortensen Helsingør GC 39 p.

A-rækken, resultat

B-rækken, resultat

Casper Holst-Christensen, Frederikssund GK som var sidste års samlede vinder af PPT 2021 – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.