PopulærtLadies European TourPauline Roussin vandt Aramco Team Series - Singapore

Pauline Roussin vandt Aramco Team Series – Singapore

Pauline Roussin vandt den individuelle turnering ved Aramco Team Series presented by Public Investment Fund – Singapore, hvor Nicole Broch Estrup faldt tilbage i finalerunden.

Inden finalerunden delte Pauline Roussin, Nicole Garcia og Danielle Kang føringen i -7 foran tre spillere i -5, mens Nicole Broch Estrup  var på en delt 7. plads i -4.

Pauline Roussin var dagens bedste med en runde i -8, så hun vandt en sikker sejr i -15 foran Danielle Kang i -11 og verdensetteren Lydia Ko i -10.

Elin Arvidssson, Klara Davidson Spilkova og Linn Grant delte 4. pladsen i -7.

Nicole Broch Estrup, der spillede med Lydia Ko og Klara Davidson Spilkova i finalerunden, faldt desværre tilbage. Hun afsluttede med en runde i +3, og sluttede på en delt 20. plads i -1. Emily K Pedersen begyndte finaledagen som nr. 32 i +2, men gik også +3 og sluttede som nr. 46 i +5. Amalie Leth-Nissen var to slag fra at klare cuttet efter anden runde.

Nicole Broch Estrup – Foto: Mark Runnacles / LET
Anden sejr på LET – fuldt kort til LPGA

Det var 22-årige Pauline Roussins anden sejr på LET, da hun også vandt Didriksons Skaftö Open 2021 i sin blot anden turnering som professionel.

Hun er tidligere nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, og har også et fuldt kort til LPGA, hvor hun blev nr. 69 på Race to CME Globe ranglisten sidste år.

Lang pause frem til midten af maj

Der venter nu en længere pause på LET frem til den 11. maj, hvor der spilles Jabra Ladies Open på Evian Resort i Frankrig.

Aramco Team Series presented by Public Investment Fund – Singapore – individuelt, resultat

Team Wolf vandt holdturneringen

Holdturneringen blev spillet over to runder, torsdag og fredag, og her vandt Team Wolf med Christine Wolf, Casandra Alexander, Eleanor Givens og amatøren Katsuko Blalock på holdet.

Team Pedersen med Emily K Pedersen, Amalie Leth-Nissen, Rosie Davies og amatøren Khalil blev nr. 9, mens Team Broch Estrup med Nicole Broch Estrup, Laura Beveridge, Emma Grechi og amatøren Liu blev nr. 21. Team Broch Estrup var ellers på 2. pladsen efter første runde.

Aramco Team Series presented by Public Investment Fund – Singapore – holdturnering, resultat

Team Wolf efter sejren i Aramco Team Series Presented By Public Investment Fund – Singapore 2023 – Foto: Mark Runnacles / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open efter aflyst finalerunde

Finalerunden blev aflyst pga. dårligt vejr da Sebastian Eidsæther Syr vandt Holtsmark Open på Cutter & Buck Tour efter omspil. Der blev spillet på Holtsmark...

Se alle danske resultater i The Open gennem årene

Der var fire danskere i The Open 2024, og alle fire klarede cuttet, så for første gang var der fire danskere i finalerunderne af...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk