Sunshine Ladies TourPaula Reto vandt med 10 slag på Sunshine Ladies Tour

Paula Reto vandt med 10 slag på Sunshine Ladies Tour

Paula Reto vandt SuperSport Ladies Challenge på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor der var dansk deltagelse for første gang i år.

På Gary Player CC var Linette Holmslykke i +13 efter anden runde og fire slag fra cutgrænsen. Hun spillede seks turneringer på den sydafrikanske tour sidste år, hvor hun blev nr. 17 på ranglisten, hvilket giver hende et fuldt kort i år.

Paula Reto vandt med 10 slag

I sin første Sunshine Ladies Tour turnering havde Paula Reto en suveræn føring på syv slag efter den anden af de tre runder. Reto førte i -12 foran Casandra Alexander og Lee-Anne Pace i -5.

Paula Reto afsluttede med en runde i -1, hvilket var nok til en sejr på hele 10 slag, da hun vandt i -13 foran Casandra Alexander i -3, mens Linn Grant og Lee-Anne Pace delte 3. pladsen i -2

31-årige Paula Reto er fra Sydafrika, men hun spiller sin golf på LPGA i USA, og det var hendes første professionelle sejr i hjemlandet.

Linette er med igen i næste uge

Det var sæsonens tredje turnering på Sunshine Ladies Tour. Nadia van der Westhuizen vandt SunBet Cape Town Ladies Open mens svenske Linn Grant vandt Dimension Data Ladies Challenge.

Fra onsdag til fredag i næste uge spilles Jabra Ladies Classic på Glendower GC, og her er Linette Holmslykke igen på startlisten.

SuperSport Ladies Challenge, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup

Rose Zhang vandt Cognizant Founders Cup, hvor de to danskere missede cuttet. Nelly Korda blev nr. 7 efter fem LPGA sejre i træk. Der...

Thorbjørn Olesen gik 61’er, da Chris Gotterup vandt Myrtle Beach Classic

Chris Gotterup vandt PGA Tour turneringen Myrtle Beach Classic, hvor Thorbjørn Olesen bragede frem, da han satte ny banerekord med en 61'er i finalerunden. Der...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk