PopulærtDP World TourOlazábal spiller sin første turnering i 1½ år

Olazábal spiller sin første turnering i 1½ år

José María Olazábal er med i denne uges British Masters supported by Sky Sports, hvilket er hans første turnering i mere end halvandet år.

50-årige Olazábals seneste turnering er Masters 2015, hvor han missede cuttet. Han har blot spillet fem turneringer de seneste to år.

Er plaget af leddegigt
Gennem det meste af karrieren har Olazábal været plaget af leddegigt, hvilket har tvunget ham til at holde flere lange turneringspauser.

Også tilbage i storhedstiden mellem Masters sejrene i 1994 og 1999. Omkring 1996 måtte han også holde halvandets års turneringspause, hvor han frygtede, at han skulle tilbringe resten af sit liv i en kørestol.

Olazábal har vundet 23 Europa Tour turneringer i karrieren heriblandt Masters 1994 og 1999. Han har vundet seks tællende turneringer på PGA Tour.

To uger er med til at bestemme fremtiden
Udover British Masters er Olazábal også tilmeldt Portugal Masters i næste uge.

De to uger skal være med til at afgøre, om han fortsat vil spille på Europa Touren, eller om han vil fokusere på senior touren, nu hvor han er fyldt 50 år:

– Jeg vil gerne se, hvordan min krop reagerer i en turnering. De to uger bliver en god test af, om jeg kan stå op hele dagen. Vi må se hvordan det går, hvilket vil hjælpe mig til at tage en beslutning om, hvorvidt jeg skal fortsætte med at spille på Europa Touren eller Senior Touren næste år, siger Olazábal i en pressemeddelelse.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra finalerunden af Masters 2024

Se stemningsfulde højdepunkter fra finalerunden af Masters, som i overbevisende stil blev vundet af Scottie Scheffler foran major debutanten Ludvig Åberg. Nicolai Højgaard var nr. 6...

Se Masters 2024 præmieoverrækkelsen

Scottie Scheffler vandt Masters 2024 og, traditionen tro, fik han overrakt den grøn vinderjakke af den forsvarende mester Jon Rahm, der blev nr. 45....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk