KlubnytØstjyderne vil have fællesskab, når de flytter ind

Østjyderne vil have fællesskab, når de flytter ind

Muligheden for hurtigt at blive en del af et fællesskab betyder stadigt mere for østjyderne, når de vælger ny bolig. Derfor tilbyder danbolig nu alle nuværende og kommende boligejere på Aarhus Ø medlemsskab i et nyt golf-netværk – kvit og frit. Derudover får alle købere af boliger i Nicolinehus på Aarhus Ø ét års gratis medlemsskab i Lyngbygaard Golf.

Boligkøbernes stigende interesse for fællesskaber mærker man tydeligt i danboligs østjyske afdelinger:

– Det betyder stadigt mere for vores kunder, at de har mulighed for at indgå i fællesskaber i de nye boligområder, de flytter til. Derfor tilbød vi sidste forår rabat på medlemsskaber i Lyngbygaard Golf med særarrangementer for spillerne fra Aarhus Ø. Interessen har været intet mindre end overvældende, og derfor opretter vi nu et decideret golf-netværk for alle boligejere på Aarhus Ø. Her kan man hurtigt blive en del af et fællesskab i boligområdet – det er det, rigtigt mange af vores kunder efterspørger, fortæller Kristian Voldsgaard, indehaver af danbolig Aarhus City.

Visualiseringer af Nicolinehus på Aarhus Ø. Bricks supplerer tilbuddet om deltagelse i Aarhus Ø-golf-netværket med at give alle købere af boliger i Nicolinehus ét års gratis medlemsskab i Lyngbygaard Golf. – Foto: PR
Gratis netværk

danbolig tilbyder golf-netværket  i samarbejde med Lyngbygaard Golf. Alle i det nye fællesskab får tilbud om instruktionsaftener, sociale arrangementer for både deltagerne i fællesskabet og deres bedre halvdele, særlige turneringer for boligejerne på Aarhus Ø og golf-fitness.

Deltagelsen i golf-netværket  er gratis, fortæller Kristian Voldsgaard:

– Vi tror på, at fællesskabet vil få køb af bolig på Aarhus Ø til at fremstå endnu mere attraktivt, og vi vil gerne bidrage til at flere får øjnene op for den enestående mulighed for at bo midt i byen og alligevel helt ud til vandet.

Gratis medlemsskab

Også ejendomsudviklingsselskabet Bricks, der opfører ejendommen Nicolinehus på Aarhus Ø, tilbyder deres kunder en direkte vej ind i fællesskabet. Bricks supplerer tilbuddet om deltagelse i Aarhus Ø-golf-netværket med at give alle købere af boliger i Nicolinehus ét års gratis medlemsskab i Lyngbygaard Golf.

Visualiseringer af Nicolinehus på Aarhus Ø. Bricks supplerer tilbuddet om deltagelse i Aarhus Ø-golf-netværket med at give alle købere af boliger i Nicolinehus ét års gratis medlemsskab i Lyngbygaard Golf. – Foto: PR
Samvær og fællesskab

Direktøren på Lyngbygaard Golf mener, at tilbuddene om både golf-netværk og medlemsskab af golfklubben er oplagte at tilbyde boligejerne på Aarhus Ø:

– Golfspillet inviterer til både socialt samvær og udvikling af stærke netværk, og mange af boligejerne på Aarhus Ø er golfspillere. Vi er et godt bud på det fællesskab, som flere og flere søger, og vi glæder os meget til at tage imod boligejerne fra Aarhus Ø, fortæller Thomas Nørret.

2. hul på Lyngbygaard – Foto: PR

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk