KlubnytØstjyderne vil have både bolig og fællesskab

Østjyderne vil have både bolig og fællesskab

Når østjyderne køber bolig, efterspørger de i stigende grad samtidig en hurtig vej ind nye fællesskaber. Derfor tilbyder Danbolig nu kunderne golf til halv pris – eller helt gratis.

I de østjyske afdelinger af Danbolig mærker man tydeligt tendensen til, at boligkøberne i højere grad prioriterer muligheden for fællesskaber:

– Det betyder stadigt mere for vores kunder, at der er muligheder for at indgå i fællesskaber både i deres nye boligområde og byen, de flytter til. Det kan være fællesskaber, der udspringer af aktiviteter som læse- eller gåklubber, ligesom det kan være klubber for vinterbadere og kajakroere. I de større byer er det også muligheden for sociale kontakter i forbindelse med oplevelser på teatre, museer og til koncerter, der trækker, fortæller Kristian Voldsgaard, der er indehaver af Danbolig Aarhus City.

Gratis golf

Det tager man nu konsekvensen af i Danbolig, der kommer den øgede efterspørgsel i møde med et tilbud, hvor køb af bolig på Aarhus Ø samtidig er adgang til et fællesskab til favorabel pris: Alle køberne får et års medlemsskab til Lyngbygård Golf til halv pris – de første 10 af de kommende købere får det helt gratis.
De nye købere inviteres samtidig til særlige golfarrangementer kun for boligejere på Aarhus Ø.

– Vi tror på, at det vil få køb af bolig på Aarhus Ø til at fremstå endnu mere attraktivt, fortæller Kristian Voldsgaard.

Netværk og socialt samvær

På Lyngbygaard Golf forventer man sig også meget af samarbejdet med Danbolig:

– Rigtigt mange af de potentielle købere af en bolig på Aarhus Ø er golfspillere. Derfor synes vi, det er oplagt at give nye boligejere i havnebydelen en mulighed for at blive en del af fællesskabet i Lyngbygaard Golf. Vi tilbyder gode rammer for netværk og socialt samvær for både private og erhvervsfolk, så vi forventer os rigtigt meget af samarbejdet med Danbolig Aarhus City og glæder os til at byde nye boligejere på Aarhus Ø velkommen i Lyngbygaard Golf, fortæller Thomas Nørret, direktør i Lyngbygaard Golf.

Besøg Lyngbygaard Golfs hjemmeside på www.lyg.dk og Danbolig Aarhus City på www.danbolig.dk/butik/aarhuscity.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship for fjerde gang

Rory McIlroy vandt Wells Fargo Championship, som er én af de store Signature Events uden cut om en stor præmiesum på 20 mio. $,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk