KlubnytNye tider i Esbjerg Golfklub

Nye tider i Esbjerg Golfklub

Medlemmerne af Esbjerg Golfklub har stemt ja til, at klubben indfører tidsbestilling, så medlemmer og gæster kan/skal bestille starttider i GolfBox. Noget som tidligere er blevet nedstemt på to generalforsamlinger.

Det blev besluttet på en generalforsamling tirsdag, hvor flere end 380 af klubbens omkring 1.500 medlemmer deltog. 208 stemte for bestyrelsens forslag om at indføre tidsbestilling, mens 151 stemte imod.

De fleste danske golfklubber har indført tidsbestilling af starttider for flere år siden. Men ikke i Esbjerg Golfklub, der råder over én af landet bedste baner. Faktisk har klubben hele to 18 hullers baner – fantastiske Marbæk og Myrtue – samt en 6 hullers par-3 bane.

Medmindre man som greenfeegæster var en større gruppe, så har man hidtil skullet benytte boldrør i Esbjerg Golfklub, hvor der var én for medlemmer og en anden for greenfeegæster.

Det har ikke været det store problem, men det har helt sikkert også afholdt nogle fra at køre til Esbjerg, da man ikke har kunnet vide, hvor længe man skulle vente på en starttid.

Tidsbestilling er blevet nedstemt to gange

Gennem årene har det flere gange været diskuteret, om man skulle indføre tidsbestilling i Esbjerg Golfklub. I 2012 og 2015 stemte man om det på generalforsamlingen, og begge gange blev det nedstemt.

Mange medlemmer har været glade for boldrør med den fleksibilitet de giver. Fordelene ved tidsbestilling er mange, men med boldrør har man blot kunnet tage ud i klubben og vente på, at det var ens tur.

Tidsbestilling forventes indført i foråret. Det kommer til at foregå via GolfBox, som man kender det fra de fleste andre danske golfklubber.

Besøg klubbens hjemmeside på www.egk.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk