KlubnytNy servicemanager i Silkeborg Ry Golfklub

Ny servicemanager i Silkeborg Ry Golfklub

Et løbende generationsskifte er indledt i en af Danmarks største klubber.

De flere end 2.000 medlemmer i Silkeborg Ry Golfklub vil fra 1. juni blive mødt med et nyt ansigt i administrationen, når Steffen Gammelgaard tiltræder som klubbens nye servicemanager, der med assistance fra Finn Kristensen skal udgøre serviceteamet i klubbens sekretariat i Silkeborg.

Ansættelsen skal ses som et led i et løbende generationsskifte i administrationen, fordi Finn Kristensen har valgt at gå på pension fra næste år samtidig med, at han på nedsat tid fortsætter sit arbejde i sekretariatet på en seniorordning. Golfmanager Mads Faber har tidligere i denne sæson fået ny titel af kommerciel direktør, som også skal ses i sammenhæng med et generationsskifte på længere sigt.

– Det er helt afgørende for en velfungerende golfklub, at maskinrummet fungerer – også med alt det, som de fleste golfspillere ikke oplever i det daglige. Allerede før corona budgetlagde vi derfor med ekstra administrative ressourcer i 2022, men det seneste år er aktivitetsniveauet nærmest eksploderet, så vi allerede nu ved rettidig omhu har fremrykket den plan, siger Mads Faber.

Den nye servicemanager, Steffen Gammelgaard, er 54 år. Han kommer med solid erhvervserfaring i ryggen fra en stilling som afdelings- og markedschef hos Seges i Aarhus. Han har tidligere været aktivt medlem af Silkeborg Ry Golfklub og har i en fjern fortid arbejdet som sælger af golfudstyr med grafitskafter til danske golfshops. Han har i mange år også deltaget i arbejdet som frivillig træner og leder i forskellige idrætsforeninger og bestyrelser.

– Steffen Gammelgaard er også stærk inden for IT og digitale platforme, der får stadig større betydning for golfklubben, og det er meget glædeligt, at vi med ansættelsen af ham som servicemanager har fundet en løsning, hvor han kan arbejde sammen med Finn Kristensen, som i forvejen er et velkendt ansigt af alle medlemmer, siger Mads Faber.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Bæredygtige Birkemose

Fonden for Fynske Bank har doneret Birkemose Golf Club i Kolding 12.000 nye genanvendelige rangebolde. I 2020 udsendte klubben en nyhedsmail den 1. april som...

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk