AnbefaletNy rekord for verdens hurtigste golfhul

Ny rekord for verdens hurtigste golfhul

Op til Turkish Airlines Open 2017 blev der sat ny verdensrekord for det hurtigste golfhul spillet af fire spillere. Som man kan se i videoen ovenfor, så var det både underholdende og dramatisk, da der blev sat ny rekord på 32,70 sekunder.

Sidste år forbedrede Frankrig verdensrekorden for det hurtigste golfhul spillet af fire spillere, da de klarede det på 34,8 sekunder. Det skete op til Open de España, hvor også Danmark med 49 sekunder forbedrede den hidtidige rekord på 68 sekunder, mens det ikke lykkedes for Spanien.

Frankrig, Sydafrika og England deltog i rekordforsøget

De tre hold der deltog i år var Frankrig med Alex Levy, Romain Wattel, Matthieu Pavon og Mike Lorenzo-Vera på holdet, Sydafrika med Brandon Stone, Haydn Porteous, Dylan Frittelli og George Coetzee samt England med Ian Poulter, Tyrrell Hatton, Matthew Fitzpatrick og Matthew Southgate.

Rekordforsøget skete på det 503 yards (460 meter) lange par-5 hul 15. på Regnum Carya Golf & Spa Resort i Antalya. Der blev spillet tirsdag aften, så banen var oplyst af projektører, hvilket er en fast installation på banen, der således kan spilles selvom det er mørkt.

Tæt løb mellem Sydafrika og England

Frankrig begyndte og lå til at forbedre rekorden, men det afgørende birdieputt blev misset. Dernæst lykkedes det både for Sydafrika og England at forbedre rekorden.

De to hold brugte begge omkring 32 sekunder, men englænderne var en anelse hurtigere, så Ian Poulter, Tyrrell Hatton, Matthew Fitzpatrick og Matthew Southgate satte ny verdensrekord på 32,70 sekunder.

Fastest hole of golf by a team of four

Det officielle navn på Guinness World Records rekorden er “Fastest hole of golf by a team of four”. Vi kender ikke de præcise betingelser for rekordforsøget, men det skal være fire spillere på et hul der mindst måler 500 yards svarende til 457 meter.

De fire spillere behøver ikke komme fra samme land, men i begge forsøg på Europa Touren har man spillet som landshold.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk