CoronavirusNu kommer PGA TOUR tilbage på GOLFTV

Nu kommer PGA TOUR tilbage på GOLFTV

Nu vender også golf tilbage på skærmen: Fra torsdag d. 11. juni starter PGA TOUR igen op på GOLFTV. Første turnering er The Charles Schwab Challenge, direkte fra Fort Worth, Texas. Her spiller prominente navne som Rory McIlroy, Brooks Koepka og Dustin Johnson.

En af de første professionelle sportsgrene, der for alvor kommer tilbage på skærmen, er golf. Allerede på torsdag går verdens absolutte top i gang med første PGA TOUR-turnering siden nedlukningen.

The Charles Schwab Challenge har en lang række prominente golfnavne, bl.a. hele verdens top 5, mens 17 af de 20 bedste spillere i verden også er med. Det betyder, at bl.a. Rory McIlroy, Brooks Koepka, Jon Rahm, Justin Rose, Bryson DeChambeau og Dustin Johnson kommer i aktion. GOLFTV følger de største navne på PGA TOUR live fra Colonial Country Club i Fort Worth, Texas fra 11. til 14. juni.

I Discovery glæder golfekspert og kommentator, Andreas Hartø sig:

– Jeg glæder mig. Man hungrer efter at se golf igen. Der har været et par velgørenhedsmatcher, men nu er det rigtig golf, og det bliver fedt. Jeg synes det bliver interessant at følge den nye golf. Altså, det er jo det samme, men jeg føler, det er nyt.

Andreas Hartø glæder sig også til at se, hvordan spillerne har klaret pausen fra topsport:

– Alle kommer jo med de samme forudsætninger, men jeg har en fidus til de mere rutinerede spillere. De er mere vant til pauser, og så time deres form til en given turnering, modsat nogle af de yngre, der tit spiller sig lidt i form.

Udtalelserne kommer fra ’Teeboksen’, et program som kan ses gratis på eurosport.dk, hvor Discoverys eksperter ser frem mod ugens turnering.

The Charles Schwab Challenge kan følges på GOLFTV og Eurosport 1

– Torsdag d. 11. juni fra kl. 22.00 – 01.00 (samt Featured Groupdækning på GOLFTV fra kl. 13.45)
– Fredag d. 12. juni fra kl. 22.00 – 01.00 (samt Featured Groupdækning på GOLFTV fra kl. 13.45)
– Lørdag d. 13. juni fra kl. 19.00 – 00.00 (samt Featured Groupdækning på GOLFTV fra kl. 13.45)
– Søndag d. 14. juni fra kl. 19.00 – 00.00 (samt Featured Groupdækning på GOLFTV fra kl. 13.45)

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk