ECCO TourNiklas Nørgaard Møller vandt Esbjerg Open 2021

Niklas Nørgaard Møller vandt Esbjerg Open 2021

Niklas Nørgaard Møller vandt fredag Esbjerg Open Presented by Total. I otte under par henviste han Nicolai Tinning og Joakim Wikström til andenpladsen. Lokal amatør blev nummer fem.

Niklas Nørgaard Møller måtte afværge et vildt angreb fra Nicolai Tinning, som undervejs på dagens runde havde opbygget et forspring på hele tre slag. Den langtslående Kokkedalspiller kom dog hurtigt tilbage til fronten, og mod slutningen cruisede han sejren hjem.

Niklas Nørgaard Møller spiller i år på Challenge Touren, men da den ligger helt stille i øjeblikket, holder han formen ved lige på ECCO Touren.

– Jeg er så glad. Det er fantastisk at komme ud og konkurrere lidt. Det er hårdt bare at træne og træne uden at vide, hvornår man skal i aktion igen. Selvom jeg ikke kan bruge dagens resultat til noget på nogen rangliste, så kan jeg helt sikkert bruge den mentalt. Jeg er et godt sted, og jeg håber, at vi snart kan komme i gang på Challenge Touren igen, fortæller Niklas Nørgaard Møller.

– Jeg vil gerne sige tak til ECCO, Esbjerg Golfklub, Total og Esbjerg Kommune for en fantastisk turnering. Det er en virkelig lækker bane, og jeg elsker at spille her, slutter Niklas Nørgaard Møller.

Nicolai Tinning havde fredag gang i en vild runde, og efter syv spillede huller havde han ikke bare indhentet de førende, men faktisk skabt sig et forspring på tre slag. Bogeys på hul 9, 10 og 11 betød, at Tinning kom tilbage til feltet og til sidst måtte “nøjes” med en andenplads. En andenplads han delte med Joakim Wikström.

Mikael Lindberg fra Sverige sluttede på fjerdepladsen, og sikrede sig endnu en god check til Nordic Golf League ranglisten, GolfBox Road to Europe. Her er Jeppe Huldahl, Marcus Helligkilde og Mikael Lindberg ved at trække fra resten af feltet.

Lokal amatør sluttede som nummer fem

Den lokale amatørspiller Jonas Lykke Sørensen fra Esbjerg Golfklub sluttede på en imponerende femteplads side om side med store navne som Peter Launer Bæk, Victor Østerby, Andreas Hillersborg Sørensen og Oliver Hundebøll.

Se resultatet af Esbjerg Open Presented by Total her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Kvinder: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Chiara Tamburlini vandt Joburg Ladies Open på LET, hvor Sofie Kibsgaard blev nr. 64. Cecilie Finne-Ipsen missede cuttet. På LPGA spillede man årets første major,...

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage – 4 sejre i 5 turneringer

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet fire af sine seneste fem turneringer! Og det har været i stærke felter mod...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk