Cutter & Buck TourNiklas Nørgaard Møller blev nr. 2 efter omspil i Elisefarm Open

Niklas Nørgaard Møller blev nr. 2 efter omspil i Elisefarm Open

Svenske Gustav Adell vandt Elisefarm Open på Swedish Golf Tour efter omspil mod bl.a. Niklas Nørgaard Møller. August Thor Høst blev bedste amatør på en flot 5. plads.

Niklas Nørgaard Møller begyndte finaledagen på en 3. plads i -5, hvilket var fem slag fra Mikael Lindberg i -10, mens Niclas Johansson var nr. 2 i -6.

Med en dobbeltbogey på sidste hul og en finalerunde i +1 blev Mikael Lindberg indhentet af Niklas Nørgaard Møller, Gustav Adell, Niclas Johansson, så de alle sluttede i -9. Gustav Adell var dagens bedste med en runde i -6, mens Niklas Nørgaard Møller var rundt i -4.

De fire var derfor i omspil om sejren, og også her var Gustav Adell bedst, da han vandt med en birdie på første omspilshul.

Det er anden uge i træk, at Niklas Nørgaard Møller bliver nr. 2, da han delte andenpladsen med Gustav Adell i sidste uges TanumStrand Fjällbacka Open.

Fire danskere amatører i top-30

Amatøren August Thor Høst blev nr. 5 i -6, mens Andreas Lunding og Victor Østerby delte 10. pladsen i -4.

Jakob Kollerup blev nr. 13 i -3, amatøren Frederik Birkelund nr. 18 i -1, Nicolai Emil Oxenbøll og amatøren Jacob Skov Olesen nr. 24 i par, amatøren Simon Bukrinsky nr. 30 i +2, Frederik Andersen nr. 32 i +3, Peter Launer Bæk nr. 40 i +5 og Søren Schulze Pettersson nr. 49 i +7.

De øvrige danskere missede cuttet.

Elisefarm Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk