MajorsUS PGA ChampionshipNicolai Højgaard klarede cuttet i US PGA efter forrygende afslutning

Nicolai Højgaard klarede cuttet i US PGA efter forrygende afslutning

Det så sort ud undervejs og lignede et misset cut, da Nicolai Højgaard gik første runde i +6, og var +2 efter for-ni af anden runde. Man han sluttede flot af, og klarede cuttet i US PGA Championship 2023 på Oak Hill i New York.

+8 ser ud til at være 2-3 slag fra cutgrænsen, der ser ud til at blive +5 eller +6. Men med fem birdies på bag-ni for en runde i -3 klarer Nicolai Højgaard cuttet i sikker stil, da sammenlagt +3 i skrivende stund giver en 35. plads.

Vejrbetingelserne blev bedre ud på dagen, så banen spilles nemmere særligt på bag-ni, men det ændrer ikke på, at Nicolai afsluttede med noget rigtig god golf, og han kan se frem til både værdifuld erfaring og indtjening af point og penge i weekenden. Uanset bane og betingelser vil fem birdies på bag-ni altid være godt.

De to andre danskere missede desværre cuttet. Tidligere på dagen gik Rasmus Højgaard anden runde i +4, så han er pt. nr. 111 i +9, mens Thorbjørn Olesen er nr. 124 i +11 efter en runde i +7.

Scheffler fører

I skrivende stund er der fortsat en del, som mangler at færdigspille første runde, men status er at Scottie Scheffler fører i -5 foran Corey Conners i -5 og Viktor Hovland i -4.

Mere følger i senere artikel.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

US PGA Championship, leaderboard
– alternativ på pgatour.com

Thorbjørn Olesen og medspillere efter anden runde af US PGA Championship 2023 – Foto: Scott Taetsch / PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Familierne Pugholm og Behnsen vandt DM 2 generationer

Bo og Fin Pugholm vandt Far/Søn rækken ved DM 2 Generationer for sjette gang, mens de forsvarende mestre Anna Hjerrild og Rene Behnsen vandt...

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk