PopulærtDP World TourNicolai Højgaard fører efter banerekord i Qatar

Nicolai Højgaard fører efter banerekord i Qatar

I sidste uge var det Rasmus Højgaard som spillede med om sejren i Oman Open, der blev vundet af Sami Välimäki, og nu er det så hans tvillingebror Nicolai som har lagt sig i spidsen af Commercial Bank Qatar Masters. Jeff Winther er på 3. pladsen.

Efter to birdies og en bogey på for-ni lavede 18-årige Nicolai Højgaard seks birdies i træk fra 10. hul! Med en birdie på 17. og en bogey på 18. hul gik han første runde i -7. Runden i 64 slag er ny banerekord på den Jose Maria Olazábal designede Education City Golf Club, der blev åbnet i 2019.

– Jeg spillede virkelig dårligt på de første fire, fem, seks huller, men var to under par, selvom jeg var overalt på banen. Min putter var meget god i dag, og det gjorde hele forskellen, sagde Nicolai Højgaard til Europa Touren efter runden og fortsatte:

– Da jeg kom til bag-ni ramte jeg fairways, slog jeg dem tæt på og holede med putteren. Jeg var okay med det lange spil, men holede alt med putteren.

Der var ikke registreret en banerekord på den forholdsvise nye bane, så den der var bedst i første runde, ville sætte ny banerekord.

Nicolai Højgaard fører og Jeff Winther er på 3. pladsen

Nicolai Højgaard fører i -7 foran Joost Luiten i -6, mens Jeff Winther, der lavede to eagles i første runde, deler 3. pladsen i -5 med Andy Sullivan, Carlos Pigem, Thomas Pieters, Jorge Campillo og Lorenzo Gagli.

Benjamin Poke er nr. 16 i -3 og Rasmus Højgaard nr. 41 i -1, mens Søren Kjeldsen er nr. 86 i +1 og Joachim B Hansen nr. 101 i +2.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Commercial Bank Qatar Masters, leaderboard

Jeff Winther – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour

Svenske Tim Widing vandt for anden uge i træk på Korn Ferry Tour, og denne gang Veritex Bank Championship. Inden finalerunden havde svenske 26-årige Tim...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk