AmatøreliteNicolai Højgaard bærer den danske fane ved ungdoms-OL i Buenos Aires

Nicolai Højgaard bærer den danske fane ved ungdoms-OL i Buenos Aires

Golfspiller Nicolai Højgaard er fanebærer for den danske delegation, når den olympiske ild tændes i Buenos Aires til åbningsceremonien ved ungdoms-OL.

Lørdag til midnat dansk tid begynder åbningsceremonien ved ungdoms-OL 2018, som denne gang afholdes i Buenos Aires. Når de 3.998 atleter fra hele verden går gennem gaderne i Buenos Aires, bliver det med den 17-årige golfspiller Nicolai Højgaard som fanebærer for det danske hold.

12 danske atleter, som repræsenterer otte sportsgrene, deltager ved dette års ungdoms-OL. Nicolai Højgaard er blandt andet valgt som dansk fanebærer på grund af hans flotte resultater i år.

– Nicolai Højgaard er en yderst dedikeret og seriøs atlet. Igennem det sidste år har Nicolai indtaget den nationale og internationale scene. Det er blevet til sejr på Ecco Tour’en for seniorer, han blev verdensmester for juniorhold, han vandt individuelt VM-sølv for juniorer, han blev senioreuropamester og verdensmester for seniorhold. Derudover er Nicolai en flink fyr og samlet set er han derfor et helt naturligt valg som dansk fanebærer, siger chef de mission, Mikkel Øhrgaard.

Nicolai Højgaard, der til dagligt spiller i Gyttegård Golfklub, er stolt over at være blevet valgt som fanebærer for det danske hold.

– Det er super fedt og en stor ære at få lov til at skulle gå foran det danske hold med fanen. Det betyder jo, at DIF mener, at jeg har gjort det godt i år. Det, at skulle deltage i ungdoms-OL, er en stor oplevelse i sig selv, men at jeg får lov at bære Dannebrog, gør det bare endnu federe, siger Nicolai Højgaard.

– Jeg glæder mig rigtigt meget til at opleve åbningsceremonien. Jeg har deltaget ved store stævner før, og jeg har selvfølgelig også set åbningsceremonien fra OL mange gange, men at være en del af det selv, bliver forhåbentlig en kæmpe oplevelse, siger den 17-årige golfspiller.

De danske atleter er:

Tazana Mikkel Kamanga-Dyrbak, atletik (200 m.)
Alexander Young, cykling
Jacob Hindsgaul Madsen, cykling
Sofie Heby Pedersen, cykling
Mie Saabye Madsen, cykling
Jonas Winterberg-Poulsen, fægtning
Anne Wennerwald Normann, golf
Nicolai Højgaard, golf
Laura Lyck Artmann Larsen, karate
Thomas Kjelgaard Lolholm Jensen, roning
Stephanie Laura Scurrah Grundsø, skydning (riffel)
Sif Nikoline Bendix Madsen, triathlon

Ungdoms-OL

Ungdoms-OL minder på mange måder om ’de voksnes OL’. Det er en multisportsevent, der foregår over 12 dage med 32 idrætsgrene og 36 discipliner på programmet og med deltagelse af 3.998 atleter fra hele verden.

Når legene åbnes den 6. oktober, så tændes den olympiske ild, som brænder frem til afslutningsceremonien den 18. oktober.

I 2014 vandt Danmark fem medaljer ved ungdoms-OL i Nanjing, mens det blev til tre medaljer ved det første ungdoms-OL i historien i Singapore i 2010.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk