CoronavirusNæste uges Porsche European Open rykkes to dage pga. COVID-19

Næste uges Porsche European Open rykkes to dage pga. COVID-19

Næste uges Porsche European Open på Green Eagle Golf Courses i Hamborg er blevet rykket to dage og afkortet pga. tyske COVID-19 rejserestriktioner.

Turneringen skulle begynde på torsdag den 3. juni, men rykkes til start på lørdag den 5. juni og afkortes til 54 huller, så der er finalerunde mandag den 7. juni.

I sidste uge satte de tyske myndigheder Storbritannien på en rød rejseliste. Man skal derfor i karantæne, hvis man har været i Storbritannien indenfor de seneste 10 dage.

Det har omkring en tredjedel af feltet på 156 spillere samt et tilsvarende antal caddier og en række Europa Tour ansatte. Ved at rykke starten til lørdag kan mange rejse ind i Tyskland fredag den 4. juni uden at skule i karantæne. Mange er til Made in HimmerLand presented by FREJA i denne uge, og en del vil så sikkert blive i Danmark, indtil de kan rejse ind i Tyskland.

Casey, Ancer, Stenson og Kaymer er med 

Selvom turneringen rykkes med meget kort varsel, så stiller 2019 vinderen Paul Casey, Abraham Ancer, Henrik Stenson og Martin Kaymer til start som planlagt.

I skrivende stund står Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Joachim B Hansen, Rasmus Højgaard, Jeff Winther, Søren Kjeldsen og Benjamin Poke på deltagerlisten med Nicolai Højgaard som reserve.

Porsche European Open, deltagerliste

Paul Casey efter sejren i Porsche European Open 2019 – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk