PopulærtDP World TourMcIlroy fører inden finalerunden med fire danskere i top-15

McIlroy fører inden finalerunden med fire danskere i top-15

Rory McIlroy generobrede føringen i Europa Tour sæsonfinalen DP World Tour Championship – Dubai, hvor alle fire danskere er i top-15 inden finalerunden. Se højdepunkter fra McIlroys tredje runde i videoen ovenfor.

Joachim B Hansen er bedste dansker på en delt 5. plads i -11 efter en runde i -7, mens Rasmus Højgaard, Jeff Winther og Nicolai Højgaard deler 13. pladsen i -8, da de alle var rundt i -3. Rasmus Højgaard efter en ærgerlig bogey på 16. og en dobbeltbogey på 18. hul.

Der spilles om 9 mio. $, hvoraf vinderen får 3 mio. $.

McIlroy foran Horsfield

Efter en runde i -5 fører Rory McIlroy i -14 foran Sam Horsfield i -13, mens Alexander Björk og Robert MacIntyre deler 3. pladsen i -12.

Joachim B Hansen deler 5. pladsen i -11 med Shane Lowry, John Catlin og Collin Morikawa, som Joachim skal spille med i finalerunden med start kl. 08:45 dansk tid. 20 minutter før førerbolden med McIlroy og Horsfield.

Rasmus Højgaard begynder kl. 7:55 dansk tid i selskab med Matthew Fitzpatrick efterfulgt af Jeff Winther og Nicolai Højgaard som skal spille sammen.

Morikawa storfavorit til at vinde Race to Dubai

Collin Morikawa på 5. pladsen fører Race to Dubai ranglisten, og synes næsten sikker på også at vinde den. Der er blot seks som kan vinde Race to Dubai, og hans største udfordrer inden finalerunden er Matt Fitzpatrick, der er nr. 13 i -8. Fitzpatrick er seks slag fra McIlroy på førstepladsen, men skal vinde turneringen for at vinde Race to Dubai ranglisten, og samtidig skal Morikawa slutte udenfor top-5.

Det er den 13. udgave af DP World Tour Championship – Dubai, som blev spillet første gang i 2009. Rory McIlroy har vundet turneringen to gange tidligere i 2012 og 2015, og kan blive den første til at vinde den tre gange. Matt Fitzpatrick og Jon Rahm har også vundet sæsonfinalen to gange.

V Sport Golf og Viaplay Total sender direkte. Som altid kan ugens sendetider ses på 19hul.dk/tv.

DP World Tour Championship – Dubai, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Scottie Scheffler vandt FedEx St. Jude Championship med 8 slag

Verdensetteren Scottie Scheffler vandt FedEx St. Jude Championship, der var den første af tre turneringer i FedExCup slutspillet. Hans anden sejr i år, men...

Jeeno Thitikul vandt 10. LPGA sejr i Standard Portland Classic

Jeeno Thitikul vandt The Standard Portland Classic, hvilket er hendes 10. sejr på LPGA. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nicole Broch Estrup blev...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk