AnbefaletMatsuyama bød på sushi og wagyu steaks til Masters Club Dinner

Matsuyama bød på sushi og wagyu steaks til Masters Club Dinner

Masters 2021 vinderen Hideki Matsuyama bød bl.a. på sushi og sashimi, japanske Miyazaki wagyu steaks samt jordbærkage med japanske Amaou jordbær, da han tirsdag aften var vært for for den såkaldte Masters Club Dinner med tidligere vindere og Augusta National formænd som gæster. 32 deltog i middagen.

Ofte vælger vinderen en menu, som har en relation til det land eller område, han kommer fra. Og Matsuyamas menu var i høj grad præget af Japan. Se hele menuen nederst i denne artikel.

Gæsterne kan også bestille fra klub-restaurantens menukort, hvis de er kræsne, har allergi eller af anden årsag ønsker noget andet end værtens menu.

Det er i øvrigt værten, i dette tilfælde Hideki Matsuyama, der selv skal betale for hele middagen. Det er en dyr regning, men en alle gerne vil betale, og Matsuyama fik næsten 13 mio. danske kroner for sejren sidste år.

Tidligere vindere og formænd er inviteret

Efter sin sejr i 1951 tog Ben Hogan initiativ til middagen, der er blevet afholdt hvert år siden 1952. Dengang var det dog fredag aften i turneringsugen.

Adgangsbilletten til middagen er en Masters sejr. Derudover inviteres formanden og tidligere formænd for Augusta National.

Masters Club er det officielle navn på klubben for tidligere vindere, men middagen tirsdag aften kaldes mere uofficielt for Champions Dinner.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Tiger har fået invitation til US Open

48-årige Tiger Woods har vundet 15 majors heriblandt US Open 2000, 2002 og 2008, men han er ikke kvalificeret til US Open i år....

Albin Bergström vandt Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget

Svenske Albin Bergström vandt Nordic League turneringen Golfkusten Blekinge by Enkla Elbolaget på den svenske Cutter & Buck Tour. Inden finalerunden havde svenske Albin Bergström...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk