PopulærtDP World TourMasser af danskere i aktion på discovery+ (og GOLFTV, red.)

Masser af danskere i aktion på discovery+ (og GOLFTV, red.)

I denne uge spiller 50 DP World Tour spillere med på PGA TOUR, og derfor er hele fire danskere taget til USA for at spille Barbasol Championship. Det bedste europæiske kvinder er i Spanien, og også her er der dansk deltagelse, da både Emily Pedersen og Linette Holmslykke er til start.

Begge turneringer kan ses på GOLFTV og discovery+. De sender også fra en major på PGA Tour Champions, red.

Lucas Bjerregaard, Søren Kjeldsen, Marcus Helligkilde og Niklas Nørgaard Møller er alle taget til USA for at spille med i Barbasol Championship. PGA TOUR og DP World Tour har indgået et samarbejde i denne og næste uge, hvor de europæiske spillere, der ikke spiller Scottish Open og The Open kan spille med i USA. Den mulighed har de fire danskere takket ja til, så det bliver spændende at se dem på amerikansk jord.

Resultatet fra Barbasol Championship tæller således med på begge tours, så danskerne, og de øvrige europæere, kan både sikre sig vigtige point til DP World Tour ranglisten, men kan også med en topplacering spille sig tættere på adgang til PGA TOUR fremover.

Det er et felt med mange unge spændende navne, blandt andet Chris Gotterup, der blev professionel i sidste måned, og kommer med fjerdeplads fra sidste uges John Deere Classic i bagagen. Han regnes blandt en af favoritterne i denne uge, ligesom det er værd at holde øje med tyske Matti Schmid, der gik på college ikke langt fra Keene Trace Golf Club, og kender banen og området.

Emily Pedersen og Linette Holmslykke spiller med på Ladies European Tour i denne uge. LET karavanen er i Spanien, lidt syd for Barcelona, hvor sidste uges vinder, og den førende spiller på Race til Costa del Sol ranglisten, Maja Stark, naturligvis er hovednavnet sammen med en række af de spanske profiler, der gerne vil vise sig frem på hjemmebane.

Discovery+ sender direkte fra de to finalerunder lørdag og søndag fra 12.00 – 15.00.

Barbasol Championship kan følges på discovery+, (og GOLF.tv og Eurosport 2, red.):

Torsdag den 7.7.: 22.00 – 01.00
Fredag den 8.7.: 22.00 – 01.00
Lørdag den 9.7.: 22.00 – 01.00
Søndag den 10.7.: 21.00 – 00.00

Jesper Knudsen og Andreas Hartø kommenterer.

GOLFTV og discovery+ sender også direkte fra Bridgestone Senior Players Championship, red. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk