Cutter & Buck TourMartin Eriksson vandt SM Match

Martin Eriksson vandt SM Match

Martin Eriksson vandt SM Match presented by Greatdays på den svenske MoreGolf Mastercard Tour.

Tirsdagens finalen i hulspilsturneringen var et tæt opgør mellem Martin Eriksson og Oscar Lengden, som var lige efter 17. hul og Martin Eriksson vandt 1 op med en birdie på 18. hul.

Seks matcher på tre dage vandt Martin Eriksson inden han kunne løfte trofæet heriblandt en 7&5 sejr over Pontus Widegren i semifinalen tirsdag formiddag. I den anden semifinale vandt Oscar Lengden på 21. hul over Hannes Rönnesblad.

14 danskere var med på Henrik Stensons bane

Der var 14 danskere blandt de 64 deltagere. John Axelsen, Morten Toft Hansen og Oliver Wendt vandt deres første to matcher, men tabte alle i tredje runde, så der var ingen danskere i kvartfinalerne.

Der blev spillet på den Henrik Stenson designede Öster by Stenson, der er en del af på Österåkers Golfklubb. En bane der åbnede i august 2019, så det er en meget ny bane, og den første som Henrik Stenson har været med til at designe.

SM Match blev spillet første gang i 1904 – tre danske vindere

SM Match er den mest traditionsrige turnering i Sverige, og den første udgave blev spillet i 1904. SM er en forkortelse af Svenska Mästerskabet, og siden 2012 har det været en hulspilsturnering.

Patrick O’Neill vandt turneringen i 2014, mens Mark Flindt Haastrup vandt i 2016 og Christian Gløët i 2018. Islandske Axel Boasson vandt herrernes turnering i 2017 efter en finalesejr over Daniel Løkke. I 2019 blev turneringen vundet af Oliver Gillberg.

Næste turnering begynder på torsdag

Turneringerne på MoreGolf Mastercard Tour ligger tæt i disse dage, og allerede på torsdag begynder PGA Championship Bråviken Open i Bråvikens Golfklubb.

SM Match presented by Greatdays, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk