AmatøreliteMarie Madsen i kvartfinalerne ved The Women’s Amateur

Marie Madsen i kvartfinalerne ved The Women’s Amateur

Marie Eline Madsen er videre til kvartfinalerne ved The Women’s Amateur Championship efter et forrygende comeback, mens Benedicte Brent-Buchholz er ude af turneringen.

Fredag formiddag var Marie Madsen 4 ned efter 10 huller mod Bentley Cotton fra USA på Nairn Golf Club i det nordlige Skotland, men med fem birdies på sine sidste 8 huller var de to lige inden det blev til dansk sejr med endnu en birdie på 19. hul.

Benedicte Brent-Buchholz vandt 3&1 over Louise Reau fra Frankrig, så begge danskere gik videre blandt de sidste 16.

Fredag eftermiddag vandt Marie Madsen med 3&2 over Silje Torvund Ohma fra Norge, mens Benedicte Brent-Buchholz tabte 4&2 til amerikanske Farah O’Keefe.

I lørdagens kvartfinale skal Marie Madsen spille mod netop Farah O’Keefe, så det kunne have blevet et rent dansk opgør. Efter kvartfinalerne lørdag formiddag spilles der semifinaler om eftermiddag.

Søndagens finale spilles over 36 huller.



Sidste år nåede Marie Eline Madsen fra Viborg Golfklub semifinalen, hvor hun tabte til den senere vinder Melanie Green. Hun spiller college golf for North Carolina State, og verdensranglistens nr. 52 var som individuel spiller som eneste dansker med i college finalen NCAA DI Women’s National Championship.

Fem danskere var med, men Olivia Grønborg, Emma Bunch og Victoria Kristensen gik ikke videre fra slagspilskvalifikationen.

To danske sejre i The Women’s Amateur Championship

Kvindernes The Women’s Amateur Championship, som er blevet spillet siden 1893, er to gange vundet af en dansker med først Pernille Carlson Pedersen i 1992 og siden Emily Kristine Pedersen i 2014.

Sidste år blev Jacob Skov Olesen den første danske vinder af The Amateur Championship.

Lørdag kan man se kvartfinaler og semifinaler på Viaplay Premium, der også sender finalen på søndag. Det kan også streames gratis på www.randa.tv og R&A på YouTube.

The Women’s Amateur Championship – hulspil., leaderboard
– Slagspilskvalifikation, resultat

Benedicte Brent-Buchholz under Women’s Amateur Championship 2025 – Foto: Ross Parker / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se højdepunkter fra 2. runde af The Open 2025

Scottie Scheffler fører inden finalerunderne af The Open 2025, hvor tre af seks dasnskere er med. I videoen ovenfor kan man nyde 10 minutters højdepunkter...

Starttider i The Open 2025, lørdag

Se alle starttider for lørdagens 3. runde af The Open på Royal Portrush GC, hvor 3 af 6 danskere klarede cuttet. Efter anden runde runde...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk