Der var spænding til det allersidste, da The Scandinavian 2-Day Invitational præsenteret af DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR blev afsluttet på The Scandinavian New Course i dag. Formatet modificeret stableford betød, at man kunne rykke hurtigt op ad leaderboardet med en eagle, så med få huller igen kunne en håndfuld spillere stadig nå at vinde.

Nicolai Tinning fik eagle på hul 18, hans tredjesidste hul, og lagde sig i spidsen med +20 point, men nogenlunde samtidig matchede Marcus Helligkilde igen med en birdie på hul 5, Helligkildes tredjesidste hul. The Scandinavians nye pro, Sebastian Friedrichsen nåede 18 point med en birdie på 17., men fik kun par på 18., og måtte se sit bunkerslag for eagle på første hul blive oppe af hullet, trods at han ramte flagstangen. Dermed endte Friedrichsen på 20 point, det samme som Tinning.

Helligkilde lukkede med birdie, birdie og eagle, så til sidst var der ikke tvivl om sejren. Marcus Helligkilde vandt med 7 point foran de to på andenpladsen, og sikrer sig de 60.000 kroner i førstepræmie.

For Sebastian Friedrichsen var det hans første præmiecheck, efter han turnede pro i weekenden.

Winther vandt Shoot-Out

Efter mandagens runde var alle 22 pro’er med i en Shoot-Out fra terrassen på The Scandinavian, hvor spillerne slog efter 18. green. 86 meter var længden, og her var Jeff Winther bedst. Europatourspilleren slog sin wedge ind til bare 86 centimeter, og vandt de 35.000 kroner, der var på højkant i One Shot – Winner Takes All formatet.

.
.
Resultat:
1Marcus Helligkilde+27 point60.000 kr.
2Nicolai Tinning+20 point30.000 kr.
Sebastian Friedrichsen+20 point30.000 kr.
4Oliver Hundebøll+17 point12.500 kr.
Niklas Nørgaard Møller+17 point12.500 kr.

The Scandinavian 2- Day Challenge, resultat

I alt var der 22 hold med i The Scandinavian 2-Day Challenge præsenteret af DANSK ARBEJDSSKADE AGENTUR. Hvert hold bestod af en pro og to amatører, og der spilles på begge baner på The Scandinavian. Mandag på Old Course, mens New Course er vært tirsdag.

I løbet af september sendes der et fyldigt sammendrag fra dagen på V Sport Golf.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.