AnbefaletMange store vindere til The Hurdle 2017

Mange store vindere til The Hurdle 2017

Mange dygtige pro’er hev store pengebeløb hjem til Kunde & Co’s årlige Pro-Am turnering The Hurdle, som mandag blev spillet på en særdeles udfordrende bane i Søllerød Golfklub.

Det var en svær bane, som mandag den 4. september dannede ramme for The Hurdle 2017, og samlet skabte den traditionsrige turnerings hidtil dårligste resultater for både pro’er og amatører. Til gengæld var banens udformning meget smuk, og humøret blandt turneringens mange fremmødte var i top trods regndråber fra dagens start.

Topscorer for andet år i træk

Turneringens helt store topscorer blev igen i år Martin Ovesen, som dels ledte sit hold med Dieter Kasprzak, Michael Krogh og Jesper Kunde til sejr, dels gik tre par under og endelig blev nummer tre i den individuelle turnering.

– Jeg er meget taknemmelig for at vinde så store præmier igen i år. Det er helt fantastisk at vinde 100.000 kroner på kun én dags arbejde – og så på en mandag. Hele set-uppet fungerer bare rigtig godt, og det er en kæmpe oplevelse at komme med til The Hurdle hvert år, udtaler Martin Ovesen, der også sidste år var en af turneringens helt store vindere.

Vinderne af holdkonkurrencen i The Hurdle 2017: Dieter Kasprzak, Martin Ovesen, Michael Krogh og Jesper Kunde
Vindere af Pro Individuel

I Pro Individuel turneringen kom både Mads Søgaard og Matthias Gladbjerg gennem banen på bare 68 slag og blev dermed vindere af en delt første- og andenplads. Begge gik fire par under og samlet gik Mads Søgaard fra turneringeren med 41.500 kroner, hvor Matthias Galdbjerg tog 40.800 kroner med hjem.

De individuelle vindere af The Hurdle 2017 Mads Søgaard og Martin Ovesen med Jesper Kunde i midten
Et godt supplement til årets tour-skoler
Patrick Winther efter The Hurdle 2017

Patrick Winther spillede sig til intet mindre end 75.000 kroner, fordi han var så heldig bl.a. at vinde shoot-out konkurrencen ”Dronningens Ærespris”, som han havde kvalificeret sig til ved at slå en birdie på hul 12.

– Jeg har brugt rigtig mange timer på Par 3-banen, og det har betalt sig i dag. Dagen har været lidt op og ned, vil jeg sige. Vores hold præsterede ikke så godt, men vi har hygget os rigtig meget. Derfor er det også fedt at vinde Dronnings ærespris på 50.000 kroner. Pengene skal bruges til at betale resten af årets tour-skole og turneringer, og så kommer jeg til at gemme nogen til næste år også, fortæller en glad shoot-out vinder.

Patrick Winther opnåede desuden en delt fjerdeplads i Pro-Individuel turneringen, og hans hold blev nummer 16 ud af de samlede 27 hold. Rasmus Hjelm var også med til at dele fjerdepladsen i individuel turneringen og blev desuden nummer i holdkonkurrence, hvilket gav ham intet mindre end 55.000 kroner med hjem.

Stor total præmiesum

Samlet kan The Hurdle turneringen dog kendetegnes ved, at der er rigtig mange pengepræmier på spil – i år hele 675.000 kroner – og dermed har turneringen også mange andre heldige pro’er udover Martin Ovesen, Mads Søgaard, Matthias Gladbjerg, Patrick Winther og Rasmus Hjelm. Næste års The Hurdle finder sted mandag den 3. september.

Fakta:

  • The Hurdle 2017 blev spillet mandag den 4. september med gunstart kl. 9.30 i Søllerød Golfklub
  • The Hurdle udspiller sig i krydsfeltet mellem pro’er og øvede amatører, hvor førstnævnte coacher de tre amatører, de spiller sammen med – så de som hold kan hive en sejr hjem.
  • 27 professionelle talenter deltog; heriblandt, Jeff Winther, Mark Haastrup, Martin Ovesen, Niklas Nørgaard Møller, Martin Simonsen, JB. Hansen, Oliver Suhr, Victor Østerby, Christian Gløet og Mads Søgaard.
  • Kunde & Co er hovedsponsor af præmiesummen. Medsponsorer er bl.a. ECCO, PhaseOne, Danica, Beierholm, Thygesen Invest, Evomove, Aplha Group, Willis Towers Watson, Bräuner & Krogh, Deloitte, Danders & More, I & T Alpha, Carlsbergbyen, IUM, SimCorp, Frankly, Lund Byggeri, Danpo, Swedoor JW, Eilersen og Peak Performance.
  • The Hurdle er opkaldt efter Kunde & Co’s hækkeløbsfilosofi.
  • For yderligere information kontakt venligst Nynne Kunde på mobil 51 52 12 12 eller nk@kunde.dk

Nedenfor ses reultatlisten fra den individuelle turnering:

NrSlagNavn
168Mads Søgaard
1Mathias Gladbjerg
369Martin Ovesen
470Patrick Winther
4Rasmus Hjelm
4Mark Flindt Haastrup
771Nicolai Tinning
7Christian Gløët
972Jeff Winther
9Daniel Løkke
1173Nicolai Kristensen
11Martin Amtkjær
11Jacob Pingel Lauridsen
11Oliver Suhr
11Martin Simonsen
11Simon Gundorph
1774Joachim B. Hansen
17Kasper Sørensen
17Philip Juel-Berg
17Victor Østerby
2175Mikkel Hjort
21Niklas Møller
2377Benjamin Poke
2478Patrick Rasmussen
24Frederik Andersen
24Jacob Kollerup
27Nikolaj Høgh

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk