PopulærtPGA TourLucas Bjerregaard spiller Wyndham Championship

Lucas Bjerregaard spiller Wyndham Championship

Denne uge slutter den regulære sæson på PGA TOUR, og Lucas Bjerregaard er med i Wyndham Championship, og kan dermed endegyldigt sikre sig PGA TOUR kortet til den kommende sæson. For andre er der Wyndham Reward millioner på spil eller en plads i slutspillet, og for andre igen spillerettigheder til den kommende sæson.

Der er lagt op til nervepirrende finale på den regulære sæson på PGA TOUR. De sidste pladser i slutspillet skal fordeles, og for spillere, der er indenfor top 125 gælder det om at få et så godt udgangspunkt som muligt inden de tre afgørende turneringer i august.

Hele turneringen kan ses på GOLFTV og Eurosport 2 med danske kommentatorer.

Lucas Bjerregaard spiller med på PGA TOUR for sidste gang i denne sæson. Med mindre han vinder, er han ikke kvalificeret til FedEx Cup slutspillet, men hans pointhøst i år bør allerede have sikret ham fuld spilleret i den kommende sæson, ellers kan han med sikre sig de sidste point i denne uge. Norske Viktor Hovland er også med, og han skal forsøge at følge i sine Collegekammeraters fodspor og vinde på PGA TOUR. Både Matthew Wolff og senest Colin Morikawa har jo vundet, og begge er også med i denne uge.

Sidste år vandt Brandt Snedeker Wyndham Championship efter han havde åbnet med en 59’er i første runde. Snedeker er naturligvis klar til at forsvare titlen på Sedgefield Country Club i Greensboro, North Carolina, og han får selskab af blandt andre den nykårede The Open vinder, Shane Lowry, Jordan Spieth, Patrick Reed og Paul Casey. Casey er nummer 8 på FedEx Cup ranglisten og står til at få del i de mange Wyndham Reward millioner, der er til top 10 på ranglisten efter denne uge.

Udover sejren og Wyndham Reward er der mange spændende ting at holde øje med. Hvem holder sig, eller spiller sig ind i top 125? Og det er ikke kun i spillerne i den ende af FedEx Cup ranglisten der har meget på spil. Med bare 3 slutspilsturneringer, er det vigtigt at have et godt udgangspunkt inden The Northen Trust hvor 125 skæres ned til bare 70. Jordan Spieth er nummer 67 på ranglisten, så han har brug for et godt resultat for at rykke frem på listen.

Lige nu tilbydes golffans 7 gratis dages adgang på GOLF.TV

Wyndham Championship kan følges på GOLFTV og Eurosport 2:

Torsdag den 1.8.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.15)
Fredag den 2.8.: 20.00 – 00.00 (Featured Group dækning fra 13.15)
Lørdag den 3.8.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV – Featured Group dækning fra 15.00)
Søndag den 4.8.: 19.00 – 00.00 (Kun på GOLFTV – Featured Group dækning fra 15.00)

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

GOLFTV viser mere end 2.000 timers live golf hvert år – inklusive THE PLAYERS Championship, the FedExCup Playoffs og the Presidents Cup – og et stort udbud af premium on-demand videoer, med sportens største stjerner.

Kort om Discovery Networks Danmark

Discovery Networks Danmark er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Eurosport Player og Dplay. Discoverys 12 tv-kanaler har en samlet kommerciel seerandel på godt 20 pct., hvilket gør Discovery til den tredjestørste kommercielle tvgruppe i Danmark. På tværs af Discoverys platforme får brugerne en stærk kombination af seriøst underholdende programmer, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Superligaen og Premier League. Discovery Networks Danmark har en dansk ledelse og er ejet af Discovery, Inc.. Besøg vores hjemmeside for flere nyheder om Discovery.

Kort om GOLFTV

GOLFTV er den første destination, som forener alle golffans over hele verden. Hjertet af GOLFTV er live og on-demand streaming, som viser alle øjeblikke af PGA TOUR med verdens bedst spillere. Gennem innovation og teknologi tilbyder GOLFTV en ny måde at se, spille og engagere sig i spillet hver dag.

GOLFTV er en del af Discovery. Besøg GOLF.TV og følg @GOLFTV på Twitter og på Facebook for at få de seneste nyheder.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk