AmatøreliteLovende come-back til Stefan Mørkholt

Lovende come-back til Stefan Mørkholt

Årets sidste store internationale golf turnering for fysisk handicappede golfspillere bød på et interessant og lovende come-back til Stefan Mørkholt fra Gyttegaard GK.

Siden sidste sommer har eftervirkningerne af en hjernerystelse forhindret Stefan i at spille golf på konkurrence niveau. Stefan er suverænt vores mest meriterede spiller og han har flere internationale turneringssejre og EM-titler på CV´et. Derfor var det spændende at at følge hans deltagelse i EDGA Algarve Open i den forgangne weekend. Udover Stefan deltog Mette Wegge Lynggaard (Trelleborg GK), Flemming Rasmussen (Birkemose GK) og Fredrik Øie Sørensen (Aabybro GK).

Turneringen blev afviklet over 2 x 18 huller og vanskelige forhold med regn og blæst satte sine spor på scoren. Stefan gik de 36 huller i +12 og det rakte til en samlet 4. plads – seks slag efter vinderen Kipp Popert fra Storbritannien.

Jesper Hviid, som er DGU´s paragolfkonsulent udtaler i den forbindelse.

– Der var 50 herrer til start og vi kunne med glæde konstatere at Stefan spillede stabilt og at han var adskillige slag bedre end de spillere som normalt er hans værste rivaler – bl. a. de svenske hold-Europamestre Marcus Malo, Joakim Björkman og Rasmus Lia samt belgieren Adem Whabi. Det lover godt for Stefans deltagelse i EM 2020, der skal spilles på Bokskogens bane udenfor Malmö.

I damerækken deltog 8 spillere og her måtte Mette endnu en gang konstatere at Hollands store talent Daphne van Houten er svær at hamle op med. Det blev dog til en solid 2. plads til Mette, som kan se frem til en revanche dyst når EM skal spilles sidst i juni 2020.

EDGA Algarve Open series, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk