PopulærtPGA TourLeishman vandt på Bay Hill - kvalificerede sig til Masters

Leishman vandt på Bay Hill – kvalificerede sig til Masters

Marc Leishman sikrede sig en plads i Masters ved at vinde Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Den første udgave af turneringen siden Arnold Palmer døde sidste år.

Thorbjørn fik en dårlig start, da han var +5 efter de første 10 huller, men med to birdies på de sidste huller var han nr. 75 i +3 efter første runde. Anden runde gik han i +6 efter bl.a. en 8’er på et par-4 hul, så i samlet +9 var han seks slag fra at klare cuttet.

Efter fire turneringer i træk holdt Søren Kjeldsen en uges pause inden den kommende uges WGC turnering.

Leishman vandt efter 15 meter eagle putt

Australske Marc Leishman holede et 15 meter putt for eagle på 16. hul for en finalerunde i -3, hvilket gav ham sejren i -11 foran Kevin Kisner og Charley Hoffman i -10.

Rory McIlroy var +4 for turneringen efter 20 huller, men spillede sig frem i feltet, så han spillede med om sejren. Efter et 3-putt på sidste hul måtte han dog nøjes med en delt 4. plads i -9 sammen med Tyrrell Hatton.

Adam Hadwin, der vandt Valspar Championship i sidste uge, blev nr. 6 i -8. Han er én af de fem der har meldt afbud til WGC – Dell Technologies Match Play, da han skal giftes i denne uge inden bryllupsrejsen går til Masters og Augusta National.

Rickie Fowler blev nr. 12 i -5, Justin Rose nr. 13 i -4, Jason Day nr. 23 i -2, Bubba Watson nr. 34 i par og Hideki Matsuyama nr. 45 i +2. Henrik Stenson og Thomas Pieters missede cuttet.

Leishman har kvalificeret sig til Masters

Med sejren har Marc Leishman kvalificeret sig til Masters, hvor han blev nr. 4 i 2013. Han missede cuttet i Masters sidste år, mens han meldte afbud for to år siden.

Op til Masters 2015 blev hans hustru Audrey dødeligt syg. Lægerne gav hende kun 5 procent chance for overlevelse, da en virus havde svækket hendes immumforsvar, men hun klarede den, og har det godt nu.

Det var 33-årige Marc Leishmans anden sejr på PGA Tour, hvor hans første var Travelers Championship 2012. På Europa Touren har han vundet Nedbank Golf Challenge 2015, mens han var i omspil om sejren i The Open 2015, som blev vundet af Zach Johnson.

Arnold Palmer Invitational presented by MasterCard, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Golf på Djursland

Hotel Fuglsøcentret er ikke kun kendt for sine koncerter. Resortet i Mols Bjerge er også kendt for sine golfkurser. De fuldbefarne golfspillere kan komme...

Herrer: Penge- og pointranglister, 29. april 2024

Yuto Katsuragawa vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship i Japan. Han vandt også turneringen for to år siden, hvor den pga. Covid-19...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk