Legends TourKnud Storgaard har kvalificeret sig til The Senior Open - 4 danskere...

Knud Storgaard har kvalificeret sig til The Senior Open – 4 danskere i feltet

Opdateret: Thomas Bjørn har trukket sig, så der er kun tre danskere i feltet. Artiklen nedenfor er ikke rettet.

— oOo —

På torsdag begynder The Senior Open Presented by Rolex på Royal Porthcrawl GC i Wales, og det bliver med fire danskere efter Knud Storgaard har kvalificeret sig. Thomas Bjørn, Anders Hansen og Steen Tinning var allerede kvalificeret til The Senior Open.

50-årige Knud Storgaard var med i mandagens 18 hullers kvalifikation, som blev spillet på fire baner i Wales. I januar deltog Storgaard i Legends Tour Tourskolen, men han fik ikke kortet. Læs mere nederst i denne artikel.

Storgaard blev delt nr. 3 på Southerndown Golf Club

Grant Hamerton vandt i -2 på Southerndown Golf Club foran Neil Thompson i -1.

Syv spillere i par eller kvalificerede sig til The Senior Open, og de fem på en delt 3. plads var Knud Storgaard, Jyoti Randhawa, Simon Griffiths samt amatørerne Russell Humphrey og Joe Lyons,

Qualifier, Southerndown Golf Club, resultat

Set med danske øjne var de tre andre kvalifikationsturneringer ikke så interessante. Så vi nøjes med at konstatere at fem kvalificerede sig fra Ashburnham GC, seks kom med fra Machynys GC og otte fra Pyle & Kenfig GC.

Qualifier, Ashburnham Golf Club, resultat
Qualifier, Machynys Peninsula, resultat
Qualifier, Pyle & Kenfig Golf Club, resultat

Storgaard har spillet tre sæsoner på DP World Tour

Knud Storgaard vandt en Challenge Tour turnering tilbage i 1997, og spillede på DP World Tour, der dengang hed European Tour, i 1998, 2000 og 2003. I 2003 spillede han kun den første del af sæsonen, da han fik konstateret testikelkræft. Han fik via en medical adgang til nogle få turneringer i 2004, men ikke nok til at holde kortet. Han har spillet 126 Challenge Tour turneringer og 76 DP World Tour turneringer i karrieren.

De seneste år har Knud Storgaard undervist og arrangeret golfrejser sideløbende med at han har spillet enkelte ECCO Tour turneringer.

Darren Clarke er forsvarende mester

Darren Clarke er forsvarende mester, da han vandt med et enkelt slag foran Padraig Harrington på Gleneagles i Skotland, hvor Thomas Bjørn blev nr. 34.

The Senior Open Presented by Rolex, deltagerliste

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

29 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge, og det er den talentfulde danskers anden Challenge Tour sejr på godt en måned, da han vandt Kolkata...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk