19hul.dkSøren Kjeldsen blev Årets danske golfspiller 2015

Søren Kjeldsen blev Årets danske golfspiller 2015

I foråret havde vi en brugerafstemning her på 19hul.dk, hvor danske golffans skulle stemme på Årets danske golfspiller 2015.

Søren Kjeldsen blev en suveræn vinder, da han fik mere end 68 % af alle stemmerne.
I mandags fik han overrakt et diplom:

– Tusind tak for kåringen. Jeg er meget stolt af mit 2015. Jeg er glad og beæret over den opbakning og varme, som jeg har modtaget fra danske golffans, sagde Søren Kjeldsen til 19hul.dk.

Kjeldsen havde et meget godt 2015
Søren Kjeldsen kan se tilbage på et godt 2015. Han vandt Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation på Europa Touren. Kjeldsen opnåede også tre 2. pladser på Europa Touren heriblandt ved Made in Denmark samt yderligere fem top-10 placeringer.

Kjeldsen blev nr. 15 på Race to Dubai ranglisten, og var nr. 45 på verdensranglisten ved årsskiftet.

Fire nominerede i afstemningen
Der var fire nominerede i afstemningen, hvor det udelukkende var danske golffans som bestemte hvem der skulle tildeles hæderen. Man kunne også stemme på en anden end de nominerede ved at sende en mail.

I kåringen af Årets danske golfspiller 2015 på 19hul.dk blev Nicole Broch Larsen nr. 2, Emily Kristine Pedersen nr. 3 og Thorbjørn Olesen nr. 4.

Hvem der skal være Årets danske golfspiller 2016 kan du være med til at bestemme til december.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk