Kasper Nyland & Tom Røed Karlsen fra henholdsvis Danmark og Norge vandt holdturneringen Max Matthiessen Team Trophy – hosted by Jeff Winther i Kokkedal Golfklub.
Der blev spillet Foursome i 1. og 3. runde, mens man spillede Fourball i 2. runde.
Inden finalerunden havde Kasper Nyland & Tom Røed Karlsen føringen i -16 foran Jeff Winther & Oliver Suhr, Simon Bukrinsky & Frederik Birkelund samt Fabius Will Bradhering & Jan Nebe i -15.
Der var tæt i toppen og spænding til det sidste da Kasper Nyland & Tom Røed Karlsen vandt i -19 foran Frederik Severin Tøttenborg & Mads Laage, der delte 2. pladsen i -18 med tyskerne Fabius Will Bradhering / Jan Nebe, hvor sidstnævnte er amatør.
Det var Kasper Nylands anden ECCO Tour sejr i år, da han vandt ECCO Tour Sand Valley Masters i april.
Simon Bukrinsky & Frederik Birkelund delte 4. pladsen i -17 med svenskerne Christopher Feldborg Nielsen & Albin Tidén. Værten Jeff Winther & Oliver Suhrdelte 6. pladsen i -16 med Morten Ørum Madsen & Oskar Ambrosius.
Den tidligere DP World Tour spiller og nuværende HBO Max og Golfshowet ekspert Andreas Hartø spillede med Emil Kjeldsen. De klarede akkurat cuttet på en delt 15. plads i -9, og med en finalerunde i +1 blev de nr. 21 i -8.
Max Matthiessen Team Trophy – hosted by Jeff Winther, resultat


