PopulærtDP World TourKarantæne efter positiv dopingtest ved Danish Golf Championship

Karantæne efter positiv dopingtest ved Danish Golf Championship

32-årige Gavin Green fra Malaysia er blevet idømt 3 måneders karantæne for at overtræde Anti-Doping reglerne på DP World Tour.

Gavin Green testede positiv for et forbudt stof, som var i urtemedicin man kan købe i Asien. Han indtog det for at behandle sygdom, skriver DP World Tour i en skriftlig udtalelse. De ønsker ikke at oplyse hvilket stof og hvilken urtemedicin der er tale om.

Dopingtesten blev taget under Danish Golf Championship i august 2025. Det har så taget noget tid at behandle sagen, men man understreger at Gavin Green har samarbejdet fuldt ud, og at han har accepteret karantæne.

DP World Tour er ikke med i WADA, og det var ikke Anti Doping Danmark der tog dopingtesten, men DP World Tour har egne procedurer.

Karantænen på 3 måneder er begyndt med tilbagevirkende kraft fra den 5. december 2025, så han kan spille igen fra den 5. marts.

Diskvalificeret fra Danish Golf Championship, men ikke de næste

Gavin Green er blevet diskvalificeret fra Danish Golf Championship, hvor dopingtesten blev taget. Men ikke diskvalificeret fra de 9 turneringer han spillede resten af 2025, hvoraf han dog kun klarede to cuts med en 61. og en 62. plads.

Resultatmæssigt var 2025 et dårligt år for Gavin Green der sluttede som nr. 142 på Race to Dubai ranglisten. Han har spillet 221 DP World Tour turneringer med tre 2. pladser som sine hidtil bedste resultater. Han blev nr. 31 på Race to Dubai ranglisten i 2022.

Vandt Asian Tour Order of Merit 2017

Han vandt Mercuries Taiwan Masters 2017 på Asian Tour, hvor han vandt Order of Merit 2017.

 

Gavin Green – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Folkets Open – derfor er WM Phoenix Open så populær

WM Phoenix Open er ikke som andre turneringer. Der er mange tusinde tilskuere til  PGA Tour turneringen, som Chris Gotterup vandt i 2026. Nicolai...

Ferie for Alle favner udlandet med to inspirerende haller dedikeret til hele verden

En samlet rejsebranche står klar i udlandshallerne på Ferie for Alle, der blandt meget andet også tæller udbydere af krydstogter. Og hos såvel Albatros...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk