ECCO TourKanonrunde giver Mathias Gladbjerg føring ved TRACKMAN Championship

Kanonrunde giver Mathias Gladbjerg føring ved TRACKMAN Championship

Allerede på førstedagen af TRACKMAN Virtual Championship leverede Mathias Gladbjerg en kanonrunde i seks under par på Great Northern.

Mathias Gladbjerg har udviklet sig til lidt af en ekspert på TRACKMANS’s simulatorer, og den ekspertise kastede torsdag formiddag en 66er (-6) af sig på Great Northerns krævende anlæg. Selvom kun fem af feltets 128 deltagere endnu har afviklet deres runde, så vil scoren helt sikkert række til en topplacering – måske en sejr.

De resterende 123 spillere har frem til onsdag d. 24. marts til at afvikle deres runde, så Breinholtgård-spilleren må væbne sig med tålmodighed.

Ved TRACKMAN Virtual Championship er præmiesummen igen 100.000 kroner og førstepræmien ca. 20.000 kroner.

Så snart en spiller i feltet påbegynder sin runde, vil det være muligt at følge med LIVE – hul for hul – på vores hjemmeside. Spillerne kan afvikle deres runde på en hvilken som helst TRACKMAN simulator hvor som helst i verden. Runden skal senest være afviklet 24. marts kl. 23:59.

Europa Tour og Challenge Tour på spil

ECCO Tour Virtual Spring Series består af i alt tre turneringer, hvor denne uges TRACKMAN Virtual Series er nummer to i rækken. På en samlet rangliste gældende for de tre events, kvalificerer den bedste professionelle spiller sig til Europa Tour Made in HimmerLand til maj, mens de tre bedste får en invitation til den danske Challenge Tour i Esbjerg. Den bedste amatør efter tre turneringer får ligeledes en invitation til Challenge Tour Made in Esbjerg by FREJA & Total.

Ved alle tre 18-hullers turneringer er præmiesummen på minimum 100.000 kroner.

Du kan læse mere om tankerne bag ECCO Tour Virtual Series her.

Klubhuset på Great Northern – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaards missede cuttet – Thorbjørn videre i Zurich Classic

Forventningerne var store til Nicolai og Rasmus Højgaard, der spillede sammen i PGA Tour holdturneringen, men de missede cuttet. Thorbjørn Olesen, der spiller med...

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk