Danish Golf ChampionshipKamp om invitationer til Made in HimmerLand 2021

Kamp om invitationer til Made in HimmerLand 2021

Onsdag den 12. maj starter Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts på Rømø. Det er den sidste turnering inden Made in HimmerLand 2021 og der spilles om pladser til Europa Touren i HimmerLand.

Sådan kvalificerer spillerne sig til Made in HimmerLand 2021

Top tre professionelle spillere på Race to HimmerLand ranglisten efter Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts, vil kvalificere sig til Made in HimmerLand 2021. Er en af de tre professionelle allerede kvalificeret til Made in HimmerLand, vil pladsen gå til den næste på listen. Til Made in HimmerLand Qualifier på Rømø vil top 2 (højst placeret dansker + top 1) få en invitation til Made in HimmerLand. Derfor bliver det en spændende uge på Rømø, hvor der er meget på spil.

Du kan se hele startlisten til Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts her.

Steen Tinning VS Nicolai Tinning

På Rømø kommer der også til at være kamp om håneretten. På startlisten til Made in HimmerLand Qualifier by Enjoy Resorts er nemlig far og søn, Steen og Nicolai Tinning.

Steen Tinning er en rutineret herre, der har vundet to gange på Europa Touren. I år 2000 vandt han Celtic Manor Wales Open og i 2002 blev det til en sejr til Telefonica Open de Madrid. I år 2003 trak Steen sig fra Europa Touren på grund af rygproblemer. I 2009 begyndte han genoptræning, og har siden da gennemført 4 Ironman.

I 2012 kunne han igen skrive en sejr under bæltet, da han vandt Samsøe Classic på ECCO Touren. Siden da er det blevet til mange topplaceringen på European Senior Tour.

Nu skriver vi 2021 i kalenderen og mon ikke Steen ønsker en sejr over sønnike Nicolai Tinning, som han kan tilføje til listen over bedrifter. Men det bliver ikke nemt, for Nicolai Tinning kommer med garanti til at give stor modstand.

Du kan følge Made in Himmerland Qualifier by Enjoy Resorts her. 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk