John Gough vandt sin anden HotelPlanner Tour sejr i Rosa Challenge Tour, som blev spillet i Polen på Rosa Golf Club.
11 danskere var med, og blandt dem var Victor Sidal Svendsen bedst. Han begyndte finaledagen på en 3. plads, men med en runde i +1 blev han nr. 6 i -7. Kristian Hjorth Bressum var nr. 7, men, blev nr. 29 i -2 efter en runde i +5 og Jacob Worm Agerschou nr. 41 i +2 efter en runde i +3, mens Søren Broholt Lind blev nr. 51 i +5 efter en runde i +2. De fire danskere der klarede cuttet var således alle over par i finalerunden.
Søren Friedrichsen, Christian Jacobsen, Christoffer Bring, John Axelsen, Victor Bjørløw og Anders Emil Ejlersen missede cuttet, mens Jeppe Kristian Andersen trak sig inden 2. runde.
John Gough gik -3 og vandt i -12 foran Andrew Wilsoen i -11 og Julien Brun i -9. Hurly Long og Callum Tarren delte 4. pladsen i -8.
27-årige John Gough vandt også Blot Play9 i juni, og harsat kursen mod DP World Tour, da han nu er nr. 5 på ranglisten.


