AnbefaletJohn Daly klar til Made in Denmark og har både golfkøller og...

John Daly klar til Made in Denmark og har både golfkøller og guitar i baggen

Den amerikanske golflegende John Daly kommer til Made in Denmark 2017 – men ikke kun for at spille golf. Den farverige amerikaner tager nemlig både golfkøller og guitar med til Himmerland.

Daly glæder sig til golf og festival

– Jeg glæder mig til at spille med i Made in Denmark, og gøre jer selskab ved Made in Denmark Festival og synge par sange, siger John Daly i en videohilsen til de danske golffans. Se videoen på Made in Denmarks hjemmeside

Rock’n Roll Daly ved Made in Denmark Festival

Det bliver torsdag aften ved Made in Denmark Festival, at den – til den tid – 51 årige John Dalys popularitet og legendestatus sikkert når nye højder, når han indtager scenen med sin guitar og giver et par numre. Hvis det går, som det oftest gør med Daly, bliver det helt sikkert ikke kedeligt.

Dalys deltagelse er uden tvivl et resultat af den fantastiske omtale, Made in Denmark har fået på begge sider af Atlanten: ”Den bedste Europa Tour turnering nogensinde”, ”verdens bedste tilskuere” og ”en folkefest uden mage”, har roserne blandt andet lydt, og det vil den dobbelte majorvinder, John Daly nu opleve på egen krop.

– Det er et kæmpe scoop at John Daly har lyst til at spille Made in Denmark, og måske endnu større, at det lykkedes at overtale ham til at spille på festivalen – det er vist ikke set før, siger promoter Flemming Astrup

Dobbelt majorvinder i 90’erne

Den populære amerikaner har tidligere i karrieren vundet to Majors: US PGA Championship i 1991 og British Open i 1995, og farverige Daly vil utvivlsomt blive en populær skikkelse på Himmerland Golf & Spa Resort, når Made in Denmark fra 24. – 27. august afvikles for fjerde gang.

Køb billetter og book camping

Har du lyst til at opleve John Daly og de øvrige stjerner ved Made in Denmark, er billetsalget allerede i fuld gang. Det samme gælder telte i den nye VIP luksus Camping, så du ikke skal spekulere på at køre bil torsdag aften, når Daly har givet koncert. Du kan se priser og købe din billet her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

McIlroy & Lowry vandt Zurich Classic of New Orleans

Rory McIlroy & Shane Lowry vandt holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold, og det tæller som en officiel PGA Tour sejr for...

Emily i top-10 da Hannah Green vandt JM Eagle LA Championship

Hannah Green vandt LPGA turneringen JM Eagle LA Championship presented by Plastpro. Se højdepunkter ovenfor. Emily var nr. 5 efter anden runde, men nr. 10...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk