PopulærtDP World TourJim Furyk offentliggører sit sidste wildcard efter BMW Championship

Jim Furyk offentliggører sit sidste wildcard efter BMW Championship

Opdateret: Tony Finau fik det fjerde og sidste wildcard – læs mere i denne artikel.

— oOo —

Jim Furyk skulle have offentliggjort sit fjerde og sidste wildcard mandag kl. 15 dansk tid, men efter forsinkelsen i BMW Championship, så sker det først, når turneringen er færdigspillet.

Søndagens finalerunde af BMW Championship blev udsat til mandag, og man bliver muligvis først færdig tirsdag. Hvis det da ikke bliver stillingen efter tredje runde, som bliver resultatet.

Når vinderen er kåret vil Jim Furyk offentliggøre sit sidste wildcard til det amerikanske Ryder Cup hold. De tre første uddelte han i sidste uge, og de gik helt som ventet til Bryson DeChambeau, Phil Mickelson og Tiger Woods.

Finau og Schauffele er favoritter til det sidste wildcard 

Tony Finau er favorit til at få det sidste wildcard, men Xander Schauffele spiller med om sejren i BMW Championship, og kan måske snige sig med på holdet.

Finau har bl.a. haft tre top-10 placeringer i majors i år, og han blev nr. 2 og 4 i de to første slutspilsturneringer i FedExCup’en. Han er nr. 15 efter tredje runde af BMW Championship, nr. 4 på FedExCup ranglisten og nr. 17 på verdensranglisten.

Tour Championship 2017 vinderen Xander Schauffele har et misset cut og en 49. plads i de seneste to turneringer, men han er på en delt 2. plads efter tredje runde af BMW Championship. Inden turneringen var han nr. 41 på FedExCup ranglisten og nr. 20 på verdensranglisten.

Patrick Cantlay, Kyle Stanley, Kevin Kisner og Matt Kuchar har også været nævnt som kandidater, men de tre første er noget tilbage i BMW Championship. Matt Kuchar var ikke kvalificeret, og er ude af betragtningen, da han er blevet valgt som vicekaptajn.

Følgende er de første 11 af 12 spillere på det amerikanske Ryder Cup hold:

  • Brooks Koepka
  • Dustin Johnson
  • Justin Thomas
  • Patrick Reed
  • Bubba Watson
  • Jordan Spieth
  • Rickie Fowler
  • Webb Simpson
  • Bryson DeChambeau
  • Phil Mickelson
  • Tiger Woods
  • ??

Ryder Cup 2018 spilles på Le Golf National i Paris fra den 28. til 30. september med Thomas Bjørn som kaptajn for de 12 europæiske spillere, der møder USA med Jim Furyk som kaptajn.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Yuto Katsuragawa vandt ISPS HANDA Championship for anden gang

Yuto Katsuragawa fra værtslandet Japan vandt DP World Tour turneringen ISPS HANDA Championship, hvor alle fem danskere missede cuttet. Nu 25-årige Katsuragawa vandt også...

Volvo China Open er tilbage på DP World Tour

For første gang siden 2019 er Volvo China Open igen tællende til DP World Tour, når den spilles fra den 2. - 5. maj....

De fem nyeste artikler på 19hul.dk