Legends TourJarmo Sandelin vandt Swiss Seniors Open

Jarmo Sandelin vandt Swiss Seniors Open

Den finsk fødte svensker Jarmo Sandelin vandt Swiss Seniors Open, der var uden Steen Tinning, da han har indstillet karrieren. Der er højdepunkter fra finalerunden og vinderinterview i videoen ovenfor.

Inden finalerunden på GC Bad Ragaz i Schweitz delte Adilson Da Silva og Andrew Marshall føringen i -8 foran Jarmo Sandelin i -7.

Jarmo Sandelin gik de første 10 huller af finalerunden i -5, men der kom slinger i valsen, da han lavede bogeys på 16. og 18. hul for en runde i -3 og sejren i -10.



Bradley Dredge blev nr. 2 i -9 og Peter Baker nr. 3 i -8 mens James Kingston, Euan McIntosh og Andrew Marshall delte 4. pladsen i -7.

Adilson Da Silva gik +3 og faldt tilbage til en 10. plads i -5.

Ryder Cup spilleren Sandelin vandt fem gange på DP World Tour

Det var 57-årige Jarmo Sandelins anden Legends Tour sejr, da han også vandt MCB Tour Championship Mauritius 2019.

Han vandt fem gange på DP World Tour med først Turespaña Open De Canaria 1995 og senest BMW Asian Open 2001. Han havde to sejre i 1999, hvor han også var på Ryder Cup holdet.

Han blev født i Finland, men opvoksede i Sverige, hvor han blev svensk statsborger.

Swiss Seniors Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Fire danskere i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans på PGA Tour

Rasmus Højgaard, Nicolai Højgaard, Thorbjørn Olesen og Niklas Nørgaard er med i holdturneringen Zurich Classic of New Orleans for to-mandshold. 80 to-mandshold er med, så...

Dansk albatros da Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final

Tobias Edén vandt Sand Valley Spring Series Final, der var den tredje og sidste ECCO Tour turnering i Polen. Jeppe Kristian Andersen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk