PopulærtDP World TourJames Nitties tangerede rekorden for flest birdies i træk

James Nitties tangerede rekorden for flest birdies i træk

Med ni birdies i træk tangerede James Nitties verdensrekorden for flest birdies i træk under første runde af Europa Tour turneringen ISPS Handa Vic Open. Noget en dansker også har præsteret på ECCO Tour i 2013.

36-årige James Nitties begyndte dagen med en birdie på Beach Course 10. hul, men kom over par efter en dobbeltbogey på 14. hul. Derfra lavede han ni birdies i træk fra banens 15. til 5. hul for en runde i -8.

På samme baner spilles sideløbende Europa Tour og LPGA turneringer, hvilket der kan læses meget mere om i artiklen med starttiderne for de første to runder.

Den første på Europa Touren og tangering af verdensrekorden

James Nitties er den første nogensinde, som i en Europa Tour turnering laver ni birdies i træk. Bernd Wiesberger lavede ni birdies i træk under Maybank Championship 2017, men der spillede man med lejeforbedring, så man måtte “løfte, rense og genplacere”. Det tæller derfor ikke som en officiel runde.

Europa Touren skriver, at det er en tangering af verdensrekorden sat af Mark Calcavecchia under Canadian Open 2009 på PGA Tour. Calcavecchia er den eneste som har præsteret ni birdies på PGA Tour, men tidligere end det lavede Omar Uresti dog ni birdies i træk på Web.com Tour under Shreveport Open 1994.

Siden er det sket flere gange på andre tours, heriblandt senest af Bronte Law, da hun vandt Tourskolen til LET i december. På LPGA har to spillere lavet ni birdies i træk; Beth Daniel under Phillips Invitational Honoring Harvey Penick 1999 og Amy Yang i LPGA KEB Hana Bank Championship 2015.

Ni birdies i træk på ECCO Tour

Der er også lavet ni birdies i træk på ECCO Tour, hvilket danske Lars Johansen gjorde under Bravo Tours Open 2013 i Nivå Golf, hvor han lavede birdies fra banens 2. til 10. hul.

Nick Flanagan fører med ot slag

James Nitties’ runde i -8 på Beach Course rækker til en delt andenplads med fem andre spillere, da Nick Flanagan fører i -10 (62 slag) efter sin runde på Creek Course, hvor banerekorden er 61 slag.

Der skal scores lavt for at være med i toppen af turneringen, hvor hele 31 spillere gik -6 eller bedre, og 126 var under par i første runde.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

ISPS Handa Vic Open – herrer, leaderboard

Nanna Koerstz Madsen er bedste dansker i LPGA turneringen

Den sideløbende LPGA turnering føres af Felicity Johnson i -8 foran Kim Kaufman, Anne-Catherine Tanguay og Su Oh i -6.

Nanna Koerstz Madsen er nr. 53 i -1 og Nicole Broch larsen nr. 119 i +2.

ISPS Handa Vic Open – damer, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

58’er på Korn Ferry Tour – slog Schefflers banerekord

Frankie Capan III gik en 58'er i torsdagens første runde af Korn Ferry Tour turneringen Veritex Bank Championship og slog samtidig Scottie Schefflers banerekord. En...

Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts

Nyprofessionelle Jens Kristian Thysted vandt Bravo Tours Open by Enjoy Resorts, som var årets første ECCO Tour turnering i Danmark efter to turneringer i...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk