GolfreglerIndfører obligatorisk “Handicap-justering efter humør” fra 2027

Indfører obligatorisk “Handicap-justering efter humør” fra 2027

Dette var en aprilsnar 😉

— oOo —

Verdensgolforganisationerne R&A og USGA vil gøre spillet mere retfærdigt – og mere menneskeligt ved at tage ens humør i betragtning når det skal afgøres, om man går op eller ned i handicap.

Fra og med 2027 bliver det ikke længere kun scorekortet, der afgør dit handicap. Ifølge en pressemeddelelse fra R&A og USGA arbejder man på at indføre en ny, global regel: Humørbaseret handicap-justering.

Den nye ordning betyder, at golfspillere fremover skal angive deres mentale tilstand før runden, hvorefter deres handicap justeres automatisk.

– Golf er et mentalt spil. Det har vi ignoreret alt for længe, udtaler en talsmand fra R&A.

– En spiller, der har sovet dårligt, skændtes med sin partner eller tabte sin nøgle på parkeringspladsen, spiller ganske enkelt ikke til sit officielle handicap.

Tre humørkategorier

Ifølge det foreløbige udkast skal spillere vælge mellem tre humørprofiler inden starten på første tee:

  • Overskud: Hcp reduceres med op til 1,8
  • Neutral: Ingen ændring
  • Mentalt presset: Hcp forhøjes med op til 2,4

Systemet vil desuden bruge data fra smartwatches, herunder puls, søvn og skridttæller.

Danske klubber tester allerede systemet

To danske klubber har angiveligt været med i en lukket testfase. En klubformand, der ønsker at være anonym, fortæller:

– Vi oplevede markant bedre stemning i boldene. Især efter at “Mentalt presset”-spillere fik ét ekstra slag på de svære par-3 huller.

Dog opstod der udfordringer, da enkelte medlemmer konsekvent valgte “Mentalt presset”, og så lavede flere birdies og spillede bedre end handicap på runden.

Kritik: – Mit humør blev dårligt efter 14. hul

Ikke alle er begejstrede. Kritikere påpeger, at humøret kan ændre sig drastisk under en runde, så man kan begynde godt men afslutte meget “Mentalt presset”.

– Jeg var i topform på 1. hul, men i dyb eksistentiel krise på 14. hul efter 2 bolde i vandet. Skal jeg så have muligheden for at ændre mit humør?

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Smørum vandt Danmarksturneringen for både damer og herrer

Smørum Golfklub vandt Danmarksturneringen 2026 for både damer og herrer efter finalespil på Odense Eventyr Golf. For damerne var det sjette år i træk,...

Zach Johnson vandt Sanford International

Zach Johnson vandt Sanford International på PGA Tour Champions. Han fyldte 50 år i februar, og har siden vundet 5 gange på den amerikanske...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk