ECCO TourI morgen starter Race to HimmerLand by FREJA

I morgen starter Race to HimmerLand by FREJA

I sidste uge blev den 21. udgave af Alfred Dunhill Links Championship spillet på DP World Tour, og i denne uge bliver Danmarks pendant spillet i HimmerLand for 14. gang.

Race To HimmerLand by FREJA hedder turneringen der, ligesom dens skotske makker, spilles som pro-am på alle turneringsdagene. Det betyder at de 72 professionelle, der stiller til start bliver parret med hver deres amatør og kæmper mod resten af feltet. Sideløbende spiller pro’erne om 300.000 kroner og ikke mindst dyrebare point i slutspurten mod Challenge Tour. Ligesom i Skotland spilles der på flere baner i denne uge. De to første dage spilles der både på New og Old Course, mens finalerunden fredag spilles på New Course i HimmerLand.

Kun 30 professionelle kommer med til finalerunden på fredag og får dermed en mulighed for at få del i præmiesummen. Et godt resultat kan altså få stor indflydelse på Road to Europe ranglisten, hvorfra de fem bedste rykker op på Challenge Touren næste år.

Den danske kvintet bestående af Jeppe Kristian Andersen, Nicolai Tinning, Frederik Birkelund, John Axelsen og Sebastian Friedrichsen indtager lige nu de fem avancerende pladser inden den næstsidste turnering på ECCO Touren.

Foruden de to resterende turneringer på ECCO Tour gælder finaleturneringen på MoreGolf MasterCard Tour, der spilles i næste uge, også til ranglisten.

Vejrudsigten hedder dansk efterår med både blæst, regn og en smule sol.

Top 6 på Road to Europe:

  1. Jeppe Kristian Andersen 38598 point
  2. Nicolai Tinning 37839 point
  3. Frederik Birkelund (A) 37000
  4. John Axelsen 34349
  5. Sebastian Friedrichsen 34185
  6. Hamish William Brown 32382

*Simon Forsström, der teknisk set ligger nummer 1, er taget ud af ranglisten, da han har kvalificeret sig til Challenge Touren i 2023 på anden vis.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk