PopulærtPGA TourHvem vinder årets FedEx Cup?

Hvem vinder årets FedEx Cup?

Der er mere end 130 millioner kroner til vinderen af denne uges TOUR Championship, og med det særlige format, har den førende på FedEx Cup de bedste muligheder for at krone en fantastisk sæson med endnu en sejr, og dermed den samlede FedEx Cup triumf.

Hele turneringen kan ses på discovery+ med danske kommentatorer.

Alle verdens bedste spillere er samlet i Atlanta til sæsonfinalen på PGA Tour, hvor sæsonens tredive bedste spillere skal kæmpe om årets FedEx Cup trofæ ved Tour Championship.

17 af verdens 20 bedste er med i de 30 mand store felt, anført af Scottie Scheffler, Viktor Hovland samt den forsvarende FedEx Cup vinder, Rory McIlroy

For fire år siden indførte PGA TOUR et nyt format til TOUR Championship, der betyder, at den førende i FedEx Cup, begynder sæsonfinalen 10 slag under par, mens nummer to på FedEx Cup ranglisten er otte under par. Derefter følger de resterende 28 spillere, og de fem nederste placerede spillere er i par når turneringen begynder torsdag.

Dermed fører Scottie Scheffler i -10 med to slag foran sidste uges vinder, Viktor Hovland, og med Rory McIlroy yderligere et slag efter. Der spilles 72 hullers slagspil som vi kender det, men altså med den forskel, at 25 af spillerne begynder under par, mens nummer 26-30 i FedEx Cup stillingen begynder Tour Championship i par.

Dermed kan alle vinde den enorme førstepræmie på hele 18 millioner dollars, men de bedste spillere fra sæsonen kommer til East Lake med det bedste udgangspunkt.

Spillerne bliver sendt ud i den rækkefølge som de er placeret på ranglisten, så Scottie Scheffler og Viktor Hovland spiller sammen i første runde, og sendes ud sidst på East Lake torsdag. discovery+ sender fra start til slut, og PGA TOUR Live begynder kl. 17.30, mens der er danske kommentatorer fra kl. 19.00 de første dage, og fra 18.00 søndag på både discovery+ og Eurosport.

Allerede onsdag kan man varme op til Tour Championship, når discovery+ viser ”Live from the range” fra kl. 20.00.

Tour Championship kan følges på discovery+:
  • Torsdag den 24.8.: 19.00 – 00.00
  • Fredag den 25.8.: 19.00 – 00.00
  • Lørdag den 26.8.: 19.00 – 01.00
  • Søndag den 27.8.: 18.00 – 00.00

Anders Sigdal og Andreas Hartø kommenterer.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 29. april 2024

Med sin anden Challenge Tour sejr er Rasmus Neergaard-Petersen nu fremme som fjerde bedste dansker, og det selvom han kun har spillet 22 tællende...

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women’s Open

Emily K Pedersen har kvalificeret sig til US Women's Open Presented by Ally via en kvalifikationsturnering i tirsdags. Hun er indtil videre eneste dansker...

Golf på Djursland

De fem nyeste artikler på 19hul.dk