ECCO TourHundebøll, Dahl og Isberg deler føring ved Made in HimmerLand Virtual by...

Hundebøll, Dahl og Isberg deler føring ved Made in HimmerLand Virtual by FREJA

Made in HimmerLand Virtual by FREJA er sidste afdeling af ECCO Tour Virtual Spring Series, og det er nu, den samlede vinder skal kåres. Du kan følge slagets gang LIVE helt frem til onsdag kl. 23:59.

Christian Dahl, Oliver Hundebøll og svenske Johan Isberg har lagt sig i spidsen for den afsluttende turnering, Made in HimmerLand Virtual by FREJA, efter imponerende runder i -4 på den krævende Liberty National i New Jersey.

I den samlede stilling tilfalder favoritværdigheden dog Adam Guedra fra Sverige. Guedra har en sejr og en andenplads i de første to afdelinger, og mangler stadig at notere sin runde ved Made in HimmerLand Virtual by FREJA.

Skulle det førende trekløver holde hele vejen, så vil det være svenske Johan Isberg, der løber med sejren, da han er bedst “matematisk”.

Wild Card til Made in HimmerLand by FREJA på højkant

Ved Made in HimmerLand Virtual by FREJA kæmper feltet om 100.000 kroner i samlet præmiesum. Penge der indsættes på en samlet order of merit, hvorfra vinderen efter denne event får et wild card til Europa Tour Made in HimmerLand by FREJA til maj.

Derudover, fra samme rangliste, inviteres de tre bedste til Challenge Tour i Esbjerg, mens den bedste amatør ligeledes får en Challenge Tour oplevelse i Esbjerg til sommer. Her ligger danske Bjørn La Cour Søborg og Sebastian Friedrichsen lunt i svinget som de to bedste amatører inden denne uges Made in HimmerLand by FREJA.

Derfor spilles der om en plads ved Made in HimmerLand by FREJA

– Simulatorgolf er nu blevet så realistisk, at det på mange måder kan sidestilles med en rigtig udendørs golfturnering. Derfor tør vi også godt sætte i alt fire Challenge Tour invitationer og en Made in HimmerLand by FREJA invitation på højkant, sagde ECCO Tour ejer og Made in HimmerLand promotor, Flemming Astrup, inden afviklingen af den historiske ECCO Tour Virtual Spring Series.

Følg udviklingen LIVE ved Made in HimmerLand Virtual by FREJA

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open

Manon De Roey vandt Investec South African Women’s Open, som var tællende til Ladies European Tour og den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor det...

Rasmus Neergaard-Petersen vandt UAE Challenge

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin anden Challenge Tour turnering i år, da han kunne løfte trofæet i UAE Challenge på Saadiyat Beach Golf Club...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk