ECCO TourHistorisk stærkt felt ved Mediter Real Estate Masters

Historisk stærkt felt ved Mediter Real Estate Masters

De etablerede ECCO Tour spillere får hård konkurrence ved Mediter Real Estate Masters, der begynder tirsdag. Aldrig før har så mange stærke spillere nemlig været til start ved en ECCO Tour.

Det er spillere fra Europa Tour og Challenge Tour der i stor stil benytter ECCO Tourens Winter Series på PGA Catalunya Resort som forberedelse til deres sæson.

Navne som Michael Hoey, Florian Fritsch, Sam Hutsby, Chris Doak, Joel Stalter, Alvaro Velasco og Joel Sjöholm er kendt fra primært Europa Touren, og de tilslutter sig ECCO Tour feltet samt Challenge Tour spillerne Joachim B. Hansen, Mark Haastrup, Martin Ovesen, Victor Østerby, og Jeppe Huldahl. Sidstnævnte Huldahl genoptager i 2018 sin karriere, og er primært med på PGA Catalunya Resort for at blive klar til sin sæson på Challenge Touren.

– Det er et rigtigt godt sted at ryste støvet af sig efter en lang vinter. Banerne og træningsfaciliteterne er suveræne, og selvom det indtil nu har været lidt køligt hernede, så er det stadig rart at kunne slå bolde uden at fryse alt for meget, fortæller den tidligere Europa Tour vinder.

Se startliste og leaderboard her.

De første to dage ved Mediter Real Estate Masters får Jeppe Huldahl selskab af de to svenskere, Erik Oja og Christian Nilsson. Nilsson er som Huldahl også tidligere vinder på Europa Touren, men i årets udgave af Mediter Real Estate Masters er den slags meritter ikke nok til at sikre sig favoritværdigheden.

– Det er et rigtigt stærkt felt. Der er en del tidligere vindere på Europa Touren og Challenge Touren med hernede. For mit vedkommende handler det mere om at blive klar til Challenge Tour sæsonen end at vinde i denne uge, men derfor vil jeg naturligvis stadig gerne spille med om sejren, hvis det er muligt, slutter Jeppe Huldahl.

Tysker og nordirer største favoritter

På startlisten figurerer også nordirske Michael Hoey, der har hele fem sejre på European Tour, og vel må betegnes som årets største navn. Tyske Florian Fritsch er forsvarende mester, og sammen med Hoey, vil han være bookmakernes favorit til at vinde Mediter Real Estate Masters. Spørgsmålet er, om de sultne unge danskere kan bide skeer med rutinen.

Masser af dansk talent

Foruden de danske Challenge Tour spillere er også Mads Søgaard, Rasmus Hjelm, Daniel Løkke, Marcus Helligkilde, Frederik Dreier, Niklas Nørgaard Møller, Benjamin Poke og Oliver Suhr værd at holde et ekstra godt øje med.

Du kan følge Mediter Real Estate Masters fra tirsdag morgen kl. 08.30 her.

Du kan se startlisten for Mediter Real Estate Masters her.

Florian Fritsch efter sejren i Mediter Real Estate Masters 2017 – Foto: ECCO Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Sådan kan du se US PGA Ch’ship 2024 – TV og streaming sendetider

Se tv- og streaming sendetiderne for US PGA Championship 2024, der spilles fra torsdag den 16. til søndag 19. maj, med tre danskere i...

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første senior major

Doug Barron vandt Regions Tradition, der var årets første major på PGA Tour Champions. I 2009 fik han et års doping-karantæne på PGA Tour...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk