PopulærtLadies European TourHejs Dannebrog for Smilla Sønderby

Hejs Dannebrog for Smilla Sønderby

For første gang siden Emily K Pedersen vandt fire turneringer i 2020 skal Dannebrog hejses i de danske golfklubber for at fejre en dansk sejr på Ladies European Tour, da 23-årige Smilla Sønderby vandt KPMG Women’s Irish Open. Det blev selvfølgelig også fejret, da Nanna Koerstz Madsen vandt på LPGA sidste år. 

Smilla begyndte finaledagen på en 21. plads i -6 hele ni slag fra førstepladsen, men med en runde i -10 kom hun i omspil med Lisa Pettersson og Anne Van Dam. Og her fortsatte Smilla det gode spil med en eagle for sin første professionelle sejr.

Det er efterhånden en mangeårig tradition i en del golfklubber, at Dannebrog hejses dagen efter en sejr på én af de største tours, så hermed en stor opfordring til, at alle danske golfklubber hejser Dannebrog mandag den 4. september.

Kommer du i en golfklub mandag, hvor Dannebrog ikke er hejst, så send opfordringen videre og nævn det i sekretariatet, så Smilla Sønderby kan blive fejret over hele landet.

Tillykke Smilla Sønderby!

Smilla Sønderby efter sejren i KPMG Women’s Irish Open 2023 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 28. april 2025

Marco Penge vandt Hainan Classic på DP World Tour, hvor Rasmus Neergaard-Petersen blev nr. 4. Andrew Novak & Ben Griffin vandt holdturneringen Zurich Classic of...

Se højdepunkter fra Hainan Classic 2025

DP World Tour turneringen Hainan Classic blev ikke sendt direkte på TV og streaming på grund af logistiske udfordringer. Der blev i stedet lavet en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk