KlubnytHedeland Golfklub fejrer 40-års jubilæum med en Hedelandsuge

Hedeland Golfklub fejrer 40-års jubilæum med en Hedelandsuge

Selvom coronaen sætter begrænsninger i at samles, så har Hedeland Golfklub alligevel valgt at introducere en Hedelandsuge med åbne turneringer fra den 6. til den 11. juli.

Et 40-års jubilæum skal naturligvis fejres, og derfor har Hedeland Golfklub valgt at introducere en Hedelandsuge med åbne turneringer fra den 6. til den 11. juli.

Hedeland Golfklubs bane har netop gennemgået en større omlægning, så en række bunkers er fjernet og andre er lagt mere strategisk. Samtidig er bunkers placeret, så de er mere synlige og gennemgående er mest i spil for de langtslående.

– Vi håber, der er rigtig mange, der har lyst til at prøve kræfter med banen, som midt i juni har været brugt til afvikling af DM i hulspil, hvor flere spillere roste banen efterfølgende, siger Ulrik Hansen, der sammen med Klaus Hemp er tovholder på turneringsugen. Han fortsætter:

– Der er noget for alle typer af spillere, hvad enten man ønsker at spille individuelt, som par eller samle et 4-mandshold og dyste mod andre. Og alle turneringer er tilrettelagt med løbende starter, så vi kan overholde alle corona-restriktioner.

Kasino stableford

En af turneringerne i ugens løb er Kasino stableford parmatch, som er en lidt usædvanlig matchform. Her bliver parrets stableford-point ganget med hinanden, så hvis to spillere fx laver 2 og 3 point på hullet, for parret 6 point tilsammen, mens 1 og 2 point pr. spiller giver 2 point til parret. Der bliver således ekstra belønning for at spille godt, mens 1 point eller en streg trækker ned i den samlede score.

Det er samtidig en matchform, der kan være en udfordring for ægte-, nabo- eller venskabet, afhængig af hvem du vælger at tilmelde dig sammen med.

Ugen afsluttes om lørdagen med en eliteturnering over 36 huller. Der er således både noget for den helt seriøse golfer og for dem, der gerne vil have en hyggelig runde, hvor der naturligvis stadig bliver kæmpet om at vinde.

Hedeland Golfklubs bane er anlagt i en tidligere grusgrav, hvor der er et stort dyre- og fugleliv. Banen er varieret og let kuperet og efter bunkerrenoveringen fremstår banen som en udfordring for alle typer af golfspillere.

Hedelandsugen bliver introduceret i forbindelse med klubbens 40-års jubilæum og bliver forhåbentlig til en succes, der kan fortsætte i flere år. Greenfee og turneringsfee er sat til et niveau, så forventningen er, at flere måske tilmelder sig til flere turneringer i løbet af ugen.

Se mere om de spændende turneringer i uge 28 på www.hedeland-golf.dk/nyheder/2020/05/spil-med-i-hedelandsugen/. Tilmelding foregår via GolfBox.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

Herrer: Penge- og pointranglister, 25. marts 2024

Svenske Jesper Svensson vandt sin første DP World Tour sejr i Porsche Singapore Classic, hvor Jeff Winther blev bedste dansker på en 11. plads. På...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk