AnbefaletMade in Denmark udsættes

Made in Denmark udsættes

Golfturneringen Made in Denmark presented by FREJA, der var planlagt til 21. -24. maj på Himmerland Golf & Spa Resort, udsættes. Turneringens ledelse har sammen med PGA European Tour besluttet at udsætte turneringen og vil i den kommende tid forsøge at finde en ny dato til turneringen.

– Vi er meget bekymrede over den aktuelle udvikling af Coronavirus, og vi mener, at den bedste beslutning er at udsætte begivenheden. Vi vil, så snart det er muligt, sammen med Europaturen finde en ny dato for Made in Denmark presented by FREJA. Det er stadig for tidligt at sige hvornår, men både vi og Himmerland Golf & Spa Resort ser frem til at præsentere en fantastisk bane og turnering for spillere og fans, når vi er på den bedre side af denne uheldige situation, udtaler Flemming Astrup, Made in Denmark Promoter.

– Vi vil fortsætte med at overvåge situationen i forhold til Coronavirus og evaluere dens indflydelse på alle vores turneringer, men folkesundhed og sikkerhed er vores absolutte prioritet. Vi vil snarest se på mulighederne for planlægning af alle udsatte turneringer, og vi har fortsat et håb om, at European Tour genoptages i Irland i maj, siger Keith Pelley, European Tour Chief Executive.

Made in Denmark har været afviklet hvert år siden 2014, og tilskuerrekorden (2015) lyder på 86.498 tilskuere.

Ledelsen i Made in Denmark opfordrer til at følge udviklingen via turneringens webside: madeindenmarkgolf.dk samt de sociale profiler.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Brødrene Højgaard spiller sammen ved Zurich Classic of New Orleans

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen ved årets makkerturneringen på PGA TOUR, hvor også Thorbjørn Olesen er med. I alt er 160 spillere med...

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk