Kan man stå på hovedet og spille golf? Ja, undskyld mig denne fjollede sammenligning, men det skulle alligevel ikke undre mig, om nogen kunne. Alt kan jo lade sig gøre i dette vidunderlige spil – altså når man har dagen med sig.
Skåret ind til benet drejer golf sig vel kun om at finde “noget” på dagen, man kan komme fornuftigt rundt med – uden hensyn til nok så mange teknikaliteter – de findes jo næsten i millionvis, (bare se på YouTube), og ikke mindst fra såkaldte “eksperter”, der slår sig op på at besidde den hellige gral ud i golfsvingets uransaglige krinkelkroge.
Årets Masters fra Augusta National blev vel overstået – og med den rigtige vinder, skønt man nok kan sige, at sejren kunne have hængt i en tynd tråd. Justin Rose gjorde sig unødigt umage om sit birdieput på 18. omspilshul, og prøvede nærmest at hypnotisere bolden i hul. Var det sket skulle det såmænd ikke undre mig, om Rory Mcillroy havde misset sit korte birdieput til sejren. Det er jo sket før for ham, i de helt pressede situationer med selv korte puts. Men bukserne holdt, og sådan er golf, og det kan der ikke pilles ved.
Man spiller, som man er, (og tænker), og i kommentatorboksen sagde Preben Elkjær noget helt rigtigt om at tro, på det, man laver, men også at det har noget med personligheden og selvtilliden at gøre. Den rigtige karisma. Vist nok møntet på svenskeren Ludvig Åberg.
Ak ja, de svenskere. Man kan nogen gange godt blive helt misundelig. Også til kvindesiden.
Men tænk, om Danmark skulle spille “golflandskamp” mod Sverige. Sikken en røvfuld, vi ville få.
Nå, det er også kun hypotetisk.
Der er Masters igen til næste år, og så sætter jeg mine penge på hr. Åberg. For han lyser af sejrsvilje.
God tur.
Mvh.
Steffen Rasmussen,
Smørum Golf.
