Ferie for Alle / Dansk GolfshowGolfSverige markerer 10 års jubilæum

GolfSverige markerer 10 års jubilæum

For 10 år siden startede netportalen GolfSverige.dk. Det vil blive markeret med den hidtil største stand på Dansk Golfshow under Ferie for Alle-messen.

For 10 år siden fik to gode venner og nu partnere idéen til at lave en netportal, der skulle gøre det let for danske golfspillere at rejse til Sverige for at spille de mange gode baner “hinsidan.” Brugerne kan søge efter de bedste golfresorts, storbygolf, gourmet og træningsophold.

Iværksætterne Jess Krelskov og Christian Matthiassen fik så godt gang i projektet, at de i dag under NordicGolfers.com som paraplyorganisation driver netportalerne GolfSverige.dk og GolfTyskland.dk, lige som de i både Sverige og Norge har etableret henholdsvis GolfDanmark.se og GolfDanmark.no.

Standen fordoblet

På golfmessen i Herning markerer GolfSverige.dk og GolfTyskland.dk jubilæet ved at holde flyttedag til “hovedstrøget,” hvor man vil være til stede med en stand på hele 72 kvadratmeter. Det er dobbelt så meget som i 2016.

Det er i øvrigt ottende år i træk, at GolfSverige.dk og GolfTyskland.dk er repræsenteret på golfmessen, og gennem årene har virksomheden erfaret, at danske golfspillere er særdeles interesserede i de to nærmarkeder i Sverige og Tyskland. Af samme grund vil man på den store stand præsentere ikke færre end 10 tyske og svenske samarbejdspartnere som medudstillere.

Seneste tiltag for firmaet er, at trafikken også er begyndt at gå den modsatte vej med etableringen af GolfDanmark.se og GolfDanmark.no. Igennem de to portaler hjælper man danske golfbaner og hoteller til at øge antallet af svenske og norske gæster. Foreløbig samarbejder man med over 100 golfbaner, resorts og hoteller i Danmark.

Nyt tysk samarbejde

Blandt de tyske samarbejdspartnere på messen er kendte resorts som det femstjernede A-Rosa Scharmützelsee, Pronstorfer Krug Hotel, Gut Bissenmoor G & C Club, Landhaus Gardels, Bad Bevensen/Sonnenhotel Zur Amtsheide, Fleesensee Resort og Hamburg Tourismus, der er en sammenslutning af golfbaner i og omkring Hamburg.

Derudover er der fra 2017 etableret et helt nyt samarbejde med Tysk Turist Information (DZT).

– Vi forventer os meget af det nyetablerede samarbejde med den tyske turistorganisation DZT (Deutsche Zentrale für Tourismus). I det nye samarbejde vil vi promovere GolfTyskland.dk som det sted, hvor danske golfspillere skal søge og finde al information om golf i Tyskland. På messen vil man kunne få unikke tilbud på golfrejser fra vores partner, siger Jess Krelskov.

— oOo —

Ferie For Alle & Dansk Golfshow afholdes i Herning fra fredag den 24. til søndag den 26. februar 2017. Læs mere på www.ferieforalle.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Taylor Pendrith vandt The CJ CUP at Byron Nelson

Taylor Pendrith vandt sin første PGA Tour sejr i The CJ CUP at Byron Nelson, hvor Thorbjørn Olesen missede cuttet. Se højdepunkter fra finalerunden...

Scott Dunlap vandt Insperity Inv. efter 36 huller på én dag

Scott Dunlap vandt Insperity Invitational på PGA Tour Champions, hvor Thomas Bjørn var med. Turneringen blev forsinket og siden afkortet til 36 huller lørdag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk