GolfreglerGolfQuis Danmarksmesterskabet i golfregler

GolfQuis Danmarksmesterskabet i golfregler

Januar er jo måneden for status og refleksioner for de fleste os. Det er også tilfældet hos GolfQuis som har gjort status for regel handicappet på de ca. 10.000 GolfQuis spillere fra golfklubber over hele landet.

GolfQuis appen indeholder en ”ranking side” hvorfra man eksempelvis kan se sin egen placering i den lokale klub, i regionen eller på landsplan. Det samme er gældende for danske golfklubber. Fra og med året 2018 afholder GolfQuis Danmarksmesterskabet i Golfregler, baseret på føromtalte ranglister. Mesterskabet vil blive en tilbagevendende årlig begivenhed. Der vil hver år blive uddelt to priser; en for den bedste klub og en for den bedste individuelle spiller.

Hjortespring Golfklub blev første Danmarksmester i golfregler for klubber

Førstepladsen for klubber blev fundet blandt de klubber med det laveste ”elitehandicap” Dette beregnes via gennemsnittet af regelhandicappet på de 10 bedst placerede GolfQuis spillere fra klubben.

Det er med stor glæde, at vi kan kåre Hjortespring Golfklub fra Ballerup som Danmarksmester i Golfregler for Klubber år 2018. Hjortspring Golfklub afsluttede året med et elitehandicap på 7,4 baseret på de følgende 10 GolfQuis spillere: Hanne Rud, Jakob Rud, Bent Rud, Kim H, Asger Laursen, Ken Thalund Nyborg, Jens Forup, Niels Markussen, Lars Bærensen, Lars Christensen.

Hjortespring vandt i et tæt opgør med Midtsjællands Golfklub som med et regel-elitehandicap på 7,6 var meget tæt på titlen. 3. pladsen blev indtaget af Dragør Golfklub, med et regel-elitehandicap på 10,9. Top-50 listen over danske klubber kan ses her.

Bestyrelsen i Hjortespring Golfklub, ved Christian Holm (tv) og Sus Nielsen (th) modtog titlen og vandrepokalen d. 18. januar. Med på billede er Hanne og Bent Rud som sammen med deres søn Jakob Rud, havde sat sig solidt på de tre første pladser i klubben. Hanne blev faktisk nr. 2. i den individuelle turnering, med et regel hcp. på -8,7 – Foto: PR
Den individuelle Danmarksmester i golfregler blev Sven Westergaard
Sven Westergaard

Sven Westergaard fra Kellers Park Golf Club ved Børkop, sikrede sig førstepladsen for individuelle spillere med et imponerende regelhandicap på -12,6.

Andenpladsen gik til tidligere omtalte Hanne Rud fra Hjortespring Golfklub med et regel hcp. på -8,7 og tredjepladsen kunne Søren Bush fra Solrød Golfklub med et regel hcp. på -6,2 sætte sig på.

Om GolfQuis

GolfQuis en DGU anbefalet app der hjælper golfspillere med at lære golfreglerne på en sjov og intuitiv måde. GolfQuis appen er blevet downloadet af flere end 10.000 danske golfspillere som til dato har besvaret omkring 5 millioner golfregel spørgsmål. Virksomheden bag GolfQuis – Appicorn ApS, blev i oktober 2018 overtaget af Jan Braginski som fortsætter udviklingen af såvel virksomhed som produktet GolfQuis. Første mission har været at kvalitetssikre selve produktet og samtidig ajourføre de 2.100 golfregel spørgsmål til de nye 2019 regler. Denne proces er nu afsluttet og den nye udgave af GolfQuis forventes at bliver frigivet inden udgangen af januar. Det er endvidere ambitionen, at GolfQuis skal internationaliseres og en fuld engelsk version forventes at blive frigivet i starten af februar måned. GolfQuis kan spilles på IPhone og Android telefoner og tablets.

www.golfquis.com

 Om Appicorn ApS

Appicorn arbejder med gamification. Begrebet gamification omhandler grundlæggende, at man tilsætter spilelementer til lærings- og udviklingsprocesser. Gamification bliver i stigende grad benyttet til læring i undervisningsmiljøer og erhvervslivet, da man har erfaret at spilelementet virker motiverende og derved styrker indlæring. Første produkt er appen GolfQuis som er et læringsprodukt til golfregler. Appicorn blev i oktober 2018 overtaget af Jan Braginski, som har en mangeårig karriere i IT-branchen. Se evt. https://www.linkedin.com/in/jbraginski

Vandrepokalen ved GolfQuis Dannmarksmesterskabet i Golfregler – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

Se Thomas Bjørn på PGA Tour Champions i denne uge

Thomas Bjørn har fået en invitation til denne uges Invited Celebrity Classic på PGA Tour Champions, hvor mere eller mindre kendte amatører også er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk